Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Delingsregning maa Eleven kunne løse Opgaver som: at
fordele Arbejdslønnen mellem Arbejdere efter det Antal Dage
eller Timer, hver har arbejdet, og i det hele taget at dele en
Størrelse efter opgivne Forholdstal Der bør ikke gives
Opgaver i at dele efter flere Sæt Forholdstal, uden disse let og
naturligt af Eleven kan reduceres til eet Sæt, og Opgaver, der
gaar ud paa at finde den Størrelse, der skal deles, altsaa
tilbagegaaende Opgaver, bør være underordnede Spørgsmaal i
skriftlige Opgaver.
I Gennemsnitsregning bør kun stilles ganske simple og
fremadgaaende Opgaver som Hovedspørgsmaal, Opgaver, hvori
Gennemsnittet søges. Tilbagegaaende Opgaver heri maa
betragtes som matematiske Opgaver.
I Areal- og Rumfangsberegning og Regning med Vægtfylde
bør Eleven være godt hjemme. Han maa være sikker i
Omsætningerne i Metersystemet. Tilbagegaaende Opgaver heri,
undtagen de simpleste Former, maa betragtes som matematiske
Opgaver.
I Regning med Værdipapirer bør der kun kræves, at Eleven
kan løse fremadgaaende Opgaver. Hovedspørgsmaalet i disse
bør gaa ud paa at skrive Købs- eller Salgsregning. I Regning
med Obligationer bør man i Opgaver holde sig til, at
Rentekuponen for den løbende Termin medfølger ved Køb og Salg,
og i Regning med Veksler bør man udelukkende holde sig til
den ene Form for Veksler: Sola-Vekslen.
Holder man sig indenfor den her skitserede Ramme for
praktisk Regning til Mellemskoleeksamen, vil Opgaverne ikke
give nogen væsentlige Overraskelser, der vil da over den
daglige Undervisning komme mere Tryghed og Ro,
og der vil kunne lægges større Vægt paa
Talbehandling og Regnefærdighed end nu sker, og ved
Eksamen vil der kunne bydes Eleverne saa betydelige Opgaver,
at de ved Løsningen vil kunne vise deres Regnefærdighed eller
blotte deres Mangler paa dette vigtige Punkt.
Enhver Eksamensopgave bør indledes med Spørgsmaal,
som enhver, selv de daarlige Regnere, kan besvare; først i
Slutningen maa de Spørgsmaal stilles, som kun kan ventes
besvarede af de dygtigste. Hvad Formen angaar, bør de
naturligvis være affattede saa klart, at Eleverne ved, hvad der skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>