Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjælke; men skulde der blive Tale om en konsekvent
Gennemførelse, saa er dette Skrift en rig Kilde.
Meningen med disse Linier skulde gærne være den: ikke
at give en udtømmende Gennemgang og Kritik, men hos
Læseren at vække saa megen Interesse, at han ikke lader
sig nøje med dette ringe Uddrag, men gaar til selve Bogen,
som det ikke er nogen Herregaard at anskaffe.
De Skoler, der er saa lykkelige at have et Haandbibliotek,
bør straks anskaffe Bogen.
* * *
Tidsskrift för elementär Matematik, Fysik och
Kemi, utgiven af Ad. Meyer, Otto Gallander, J. S.
Hedström, G Starck. Första Årgången. 1917-18.
Stockholm. Albert Bonniers Förlag.
Af dette ny Tidsskrift foreligger nu første Aargang afsluttet,
og vi ønsker vore svenske Kolleger til Lykke med at have
gennemført den - og uden at slaa af paa de Løfter, der blev
givet ved første Heftes Fremkomst - trods alle de
Vanskeligheder, som de høje Konjunkturer under og umiddelbart efter
Verdenskrigen sikkert har beredt dem. Det er et Tidsskrift,
som bør være kendt og udbredt ogsaa her i Landet; denne
første Aargang byder adskilligt, som er af Værdi, særlig for
Lærere ved Seminarierne og de højere Skoler.
Tidsskrift f. e. M. F. K. stiller sig det Maal at bringe de
Fremskridt, der indenfor disse Fag sker paa den nyere
Forsknings Omraade, frem for Lærerne og de Studerende i en
saadan Form, at de let kan tilegnes. Det vil følge de Traditioner,
som blev skabt ved Tidsskrift för Matematik och Fysik,
der under Redaktion af G. Dillner, Fr. W. Hultman og
T. R. Thalén udkom 1868- 71. Og dette udmærkede Tidsskrift
er nok værd at tage til Mønster. Alligevel er der den
paafaldende og store Forskel, at Fysiken og Kemien har faaet en
meget fremtrædende Plads i det ny Tidsskrift; men dette er
jo en naturlig Følge af den Stilling, disse Fag nu har faaet i
Skolen. Ved at drage en Sammenligning mellem de to
Tidsskrifter, faar man en Forestilling om, hvilken betydelig
Udvikling, der har fundet Sted for disse Fags Vedkommende
gennem det sidste halve Hundrede Aar.
Jeg skal give et kort Overblik over Indholdet af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>