Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 A. K. ERLANG:
Formler, der angaar hvert enkelt Interval; men disse
Konstanter udledes let af a0. Formlen (14) siger i Virkeligheden
det hele paa den simpleste og bekvemmeste Form.
7. Definition af al og a0.
Ved a± forstaar vi Sandsynligheden for, at der ingen
Ventetid kommer efter et vilkaarligt Kald (eller at der er mindst
i ledig Ledning); ved a0 forstaas Sandsynligheden for, at der
ingen Ventetid kommer efter et Kald, naar der er gaaet et
lige forud, (eller at et vilkaarligt Kald finder begge Ledninger
ledige). Man faar straks Relationen:
*!+«<, = 2(1 -a); (15)
tfx er nemlig Sandsynligheden for, at der paa et vilkaarligt
Tidspunkt er mindst i ledig Ledning, og a0 er Sandsynligheden
for, at der er 2; og 2 (i - a) er det gennemsnitlige Antal af
ledige Ledninger. - (Ligninger i tilstrækkeligt Antal til
Bestemmelse af a± og aQ følger senere).
8. Tabellen og Skraalinierne.
Vi benytter ogsaa her den førnævnte Tabel, og definerer
visse Summer, dels endelige, dels uendelige, betegnede ved
Bogstaverne ö, r og s, og knytter Definitionerne til visse
Skraalinier, med Retningskoefficienten a, i Tabellens Plan.
Forskellen er kun den, at Differensen i Abscissen paa de
successive Punkter, som udvælges langs en Skraalinie, ikke er i,
men 2; Differensen i Ordinaten er ikke a, men 2a. Vi
benytter som før 2 Indices, nemlig Abscissen og Ordinaten til eet
af Punkterne, idet vi dog kan udelade Ordinaten, naar den er o.
I Tilfælde af, at Forveksling mellem de tidligere definerede
Summer og de hermed indførte kan befrygtes, tilføjes som
yderligere Betegnelse henholdsvis i Streg og 2 Streger. Man
har ogsaa her
r(x,g) + S(x,g) = 0(Xtg), (l 6)
hvor Betegnelsen ö antyder, at alle Led medtages (eller alle,
der ikke er o); s derimod, at kun de medtages, der svarer til
Punkter med positive Ordinater; og r, at kun .de medtages,
der svarer til negative Ordinater, o medregnet. (I mange
Tilfælde er ö og s ligestore, og r = o, nemlig naar Skraalinien
skærer c}en negative Del af Jf aksen, eller eventuelt den posr
tive Del mellem Punkterne x = o og x = i).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
