Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Fra omtrent 2000 Fods Højde vare Isens Ujævnheder
tildels dækkede af et dybt Snelag, og her mødte os nye
Vanskeligheder. Det var meget møjsommeligt at trække Slæderne
igjennem den bløde Sne, hvori de, saavelsom vi selv, sank dybt
for hvert Skridt. Over Kløfterne laa Snelaget som Broer, og
for at spare Omveje valgte vi dem til Overgange. Faa sine
Steder kunde disse Broer bære, men lige saa hyppigt brast de
ved Forsøget paa at gaa ud paa dem. Under disse
Omstændigheder sikkrede vi os altid ved et Heb, der var fastgjort til os
alle lire og til Slæderne, og vore Teltstænger tjente som
Alpestokke (Tav. II). En af Selskabet gik forrest uden at trække
nogen Slæde, og med 4—5 Favnes Mellemrum kom saa de andre,
idet alle benyttede Teltstængerne til at undersøge Grunden
med. Faldt nogen igjennem, foraarsagede det. naturligvis
Ophold, da de andre ikke kunde gaa videre, førend han var paa
Henene igjen; faldt han langt ned, maatte andre komme til
Hjelp for at hale ham op ved Hebet. Paa nogle Steder var
Isen saa gjennemfuret af Hevner, der løb i alle mulige
Retninger, at vi i længere Tid intet Fodfæste kunde faae i Sneen,
der dannede et forræderisk Dække over det Hele, og paa vandrig
Is dannedes mange Steder store Sumpe af Snesjap, der naaede
os til Knæerne.
I Udkanten og i Nærheden af Fjelde havde Isen et mørkt
Udseende, hidrørende fra de Sand- og Lerpartikler, som her
overalt udfyldte Fordybningerne; men det er umuligt at give en
udtømmende Beskrivelse af Isens Ydre, der uafbrudt skiftede
Charakter og overraskede os idelig ved nye, hidtil ukjendte
Former.
Igjennem et saadant Terræn gik altsaa vor Vej. Det gjaldt
altid om at linde fremkommelig Is, og vi gik hellere lange
Omveje end over en kløftet og knudret Overflade; men det var
meget vanskeligt at (inde den bedste Is, da vi af Mangel paa
ophøjede Punkter kun kunde overskue en meget begrændset
Strækning. Kom vi ind paa daarlig Is, lode vi Slæderne staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
