Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viant, som vi havde nedlagt i Depot den 17de Juli og vi haabede
endnu samme Aften at kunne naae vore llovedtelte; men Kl. 8V2
maatte vi opgive Forsøget, da vi nu alter vare indhyllede i en
uigjennemtrængelig Taage. Denne vedvarede den følgende Dag,
men vi besluttede dog at gjøre Forsøg paa at naae vor Konebaad,
eftersom Provianten ikke kunde strække til for ret mange Dage,
Dertil kom, at jeg i den senere Tid havde begyndt al nære Frvgt
for, at vor Konebaadsbesætning, kjed af at vente, skulde falde
paa at forlade det Sted, hvor vi vare gaaede ind paa Isen, i den
Tro, at vi vare omkomne. Ganske vist havde jeg med Villie
ladet dem være i Uvished om, hvor længe vor Hejse vilde vare,
men for den, der kjender Grønlænderne og veed, hvor ringe
Udholdenhed de ere i Besiddelse af1), og hvad de kunne gjøre
for blot at følge deres øjeblikkelige Indskydelse, maatte en
saadan Tanke ligge nær. Med denne Eventualitet for Øje
havde jeg rigtignok, førend vi begave os paa Vandring, ladet
Habakuk, tage sin Kajak med over til den Side af Vandet,
hvor vi gik op paa Isen, og efterladt den der, for at vi, hvis
Grønlænderne skulde \ære gaaede deres Vej ved vor Tilbage-
J) Som Medudgiver af disse Meddelelser maa Undertegnede tillade sig
hertil ai knytte en lille bemærkning:
En Nations Udholdenhed maales jo efter den Ihærdighed, den
viser i den Gjerning, som er dens Hovedopgave, ikke i Udførelsen af
enkelte tilfældige Hverv, som ere den ganske fremmede. 1 førstnævnte
Henseende viser Grønlænderen en beundringsværdig Udholdenhed i at
bekæmpe de naturlige Vanskeligheder. I sidstnævnte Henseende, saasom
her at va re Tjener for fremmede Kejsende, maa man betænke Følgende:
1) at han slet ikke kjender den Rejsende eller hans Formaal, men veed,
at Fremmede i Heglen beliagte de Indfødte med Ringeagt, og at enkelte
af dem paa en hensynsløs og bydende Maade have fordret deres Hjelp
lit de taabeligste Foretagender og tildels givet dem Skylden for, at disse
mislykkedes; 2) at han ikke kan tale med de Fremmede, til hvilke der
saaledes fordres, at han skal have blind Tillid: 3) at det Foretagende, hvortil
hans Hjelp ønskes, kan være et Vovestykke, hvorved den Fremmede
erhverver sig et Navn, han .-elv derimod kun Dagleje med Kost (!) som
Tjener, og i del højeste Æren af at være lidt mere brugbar
Haand–langer, end hans Landsmænd i Almindelighed.
H. Rink.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
