Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
komst, dog kunde faae Hud til nærmeste (koloni; men paa den
anden Side var det ikke sikkert , om vore Grønlændere havde
ladet den blive liggende, og det viste sig ogsaa ganske rigtigt,
at de havde taget den bort for at bruge den til deres Fangst.
Dog antager jeg, at de vilde have bragt den tilbage igjen, hvis
de vare gaaede bort fra Teltpladsen.
Det gjaldt nu om i Taagen, der var saa tæt, at man kun
kunde see i en Snes Skridts Afstand, at finde ned til vore
Hovedtelte, og Vanskeligheden forøgedes endnu derved, at vi
skulde omgaa en stærk kløftet Strækning Is, saa at vi ikke
kunde gaa lige imod vort Maal. Vi havde desuden ikke havt
hjending af Fjeldene siden den foregaaende Eftermiddag, saa at
vi altsaa ikke ret vidste, hvor vi vare, og for at finde vore Telte
maatte vi derfor nærmest følge Instinctet.
Denne sidste Dag af vor Vandring var dog nær bleven
skjebnesvanger for os. Det Terræn, ad hvilket vi gik om
Formiddagen, var vel gjennemfuret af mange Kløfter, men da
ingen Sne dækkede dem, ansaa vi det ikke nødvendigt at
anvende Touget imellem os, saameget mere som Brugen deraf
altid forsinkede Marschen betydeligt. Jeg blev derfor meget
forskrækket, da jeg ved engang at see mig om, ikke fandt
Habakuk, men saae kun hans Hue liggende ved Banden af
en bred Kløft. Vi ilede hurtig til Stedet, og vor Glæde var
stor, da vi saae, hvorledes Situationen var. Paa det Sted, hvor
han var faldet ned, indsnevredes Bevneii heldigvis saameget
nedefter, at han med sin Slæde var blevet siddende i Klemme
en halv Snes Fod under Overfladen, men han syntes rigtignok
mere død end levende. Vi kastede strax et Beb, der altid laa
yderst paa Slæderne klart til hurtig Brug, lig Bedningsbøjen i
et Skib, ned i Revnen til ham, men han formaaede ikke selv
at fæste det om sig, og en af os andre maatte da lade sig fire
ned for at gjøre det for ham. Med nogen Besvær halede
vi ham lus af Klemmen og fik ham og Slæden op paa Isens
Overtlade, og først nu begyndte han at yttre Livstegn. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
