Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
nogen Tids Hvile formaaede han dog atter at følge os, og efter
et Har Timers Forløb vare Følgerne af det ubehagelige Fald
fuldstændig forvundne.
Om Eftermiddagen kom vi, stadig i tæt Taage, ind paa
yderst kløftet Is, vist den værste, vi havde truffet paa under hele
vor Vandring, og vort Arbejde for at komme igjennem dette
Virvar af Kløfter og Ispyramider, hvor Compasset ikke kunde
yde os den ringeste Tjeneste, dannede en værdig Afslutning paa
de sidste 3 Ugers Anstrengelser.
Efter et Har Timers Forløb skiftede Isen pludselig Charakter,
idet Overfladen nu blev fuldstændig jævn og fri for Kløfter, og
vi sluttede af det stærke Fald (10—15°) og Isens mørke Ydre,
at vi maatte være ved Yderkanten. Iler lode vi Slæderne staa
for først at undersøge, om vi vare paa det rette Sted, inden vi
førte dem ned til Forlandet; thi det vilde have været i høj Grad
besværligt at skulle trække dem op igjen ad saa skraa en Flade,
hvis det viste sig, at vi vare paa et urigtigt Sted. To af os gik
derfor ned for at undersøge Lokaliteterne, og for at kunne finde
Slæderne igjen vedligeholdt vi Forbindelsen med hinanden ved
Hjelp af Hiber, der hørtes i en forbausende lang Afstand
igjennem Taagen. De Udsendte kom tilbage med Underretning om,
at det var en fuldstændig ukjendt Egn, til hvilken vi vare komne,
en mindre behagelig Oplysning for os, der havde haabet samme
Dag at naae vort lune, rummelige Telt og vor rigelige
Proviant-beholdning, hvortil vi trængte saa haardt. Til hvilken Side vi
skulde vende os for at naae vor Konebaad, kunde vi ikke
bestemt afgjøre; men efter de foran os liggende Fjeldes Højde
i Forbindelse med Retningen, hvori vi antoge at have beva’get
os frem paa den sidste Dags Vandring, sluttede vi, at vi vare
Vest for Konebaaden, og al vi altsaa vare gaaede for langt.
Efter nogen Raadslagning frem og tilbage gik vi ned paa
Forlandet, hvor Kornerup og Groth forbleve ved Slæderne,
medens jeg gik i nordostlig Retning langs Iskanten. Jeg
medtog Il a bak uk, der nu under de mere vante Omgivelser havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
