- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Første Hefte /
95

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - B. Havstokdannelser, Terrasser, Moræner og Skurstriber i Yderlandet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Havet, er det en Selvfølge, at der i de ved dem dannede
Aflejringer ude paa Sletten ikke kan findes store lilokke, men kun
Smaasten, hvis Størrelse afhænger af Elvenes Vandmasse og
Hastighed.

Paa denne Maade føres altsaa det finere Ler længere
hort med Elvene, og de groveste Bestanddele blive tilbage
nærmere Isen, men naar, som her, Havet træder til som en
væsentlig Faktor i Bankernes Dannelse, forandres Forholdene derved
noget. Ved Lavvande ere store Strækninger af disse
Sandsletter (Siorak) fuldstændig blottede og danne en stor, jævn
Flade, som har et yderst ringe Fald ud imod Havet. De
mindre Elve samle sig til større Strømme, hvis lerblandede
Vand giver Havet foran Isblinken en ejendommelig melket
og graagrøn Farve. Naar nu Flodtiden indtræffer, og Havet lidt
efter lidt stiger, saa at det tilsidst naaer næsten helt ind til
Isblinken, fører dét dels det Ler ind med sig, som er
op-slemmet deri, dels en Del nylig afsat Ler og Sand, som det
river løs fra Overfladen af de ydre Dele af Sandsletterne, der
paavirkes mest af Dønningen ude fra Davis-Strædet.

Førend Vandet, der kun har en ringe Højde over Sletten,
igjen begynder at falde, er der et kort Tidsrum, hvori det er
saa godt som fuldstændigt i Rö, og de deri opslemmede
Smaadele ville da afsætte sig som et tyndt Lag ovenpaa Banken,
ganske paa samme Maade, som Slikken afsættes paa «Vaderne«
langs Slesvigs Vestkyst. Saasnart derefter Vandet falder, vil
Sletten, paa Grund af den ringe Heldning, blive saa hurtigt
befriet for Vandet, der vel har en stor Hastighed, men kun en
ringe Masse, at det ikke faaer Tid til at rive alt bort af det
senest afsatte Lag, men efterlader en Hel af det. I alle
Fordybninger, som ikke have Afløb til Siderne, vil Vandet derimod
blive staaende til næste Højvande eller langsomt suges ned i
Sandet, og i begge Tilfælde afsættes derved det Sand og Ler,
som det indeholder.

Paa denne Maade bevares Slettens temmelig jævne Flade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 18 20:39:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/1/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free