Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - B. Havstokdannelser, Terrasser, Moræner og Skurstriber i Yderlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
der ved hvert Højvande modtager over hele sin Udstrækning en
ganske lille Tilvæxt; men det er klart, at indtrædende stormfuldt
Vejr med Højvande og stærk Dønning vil kunne ødelægge lange
Tiders Arbejde.
Under Lavvandslinien, ude paa Slettens yderste Partier, vil
Bølgeslaget bestandig stræbe at fjerne de Ler- og Sandmasser,
som tilføres indefra, saa at Banken paa dette Sted ender med
en temmelig bråt og ujævn Skraaning, og den plane Havstok
foran Isblinken, som har en Brede, der varierer mellem lU—3U
Mil, kan derfor kun opstaa i det Bum, som ligger imellem de
2 Curver, der danne Grændserne for højeste og laveste
Vandstand.
Lignende lerede og sandede Havstokke med plan
Overflade, som den udenfor Frederikshaabs Isblink, trættes i det
Indre af de fleste sydgronlandske Fjorde, saavel paa de Steder,
hvor der nu lindes en Isbræ, som der, hvor den har trukket sig
tilbage ind i Landet. Paa de sidste Steder udmunder da en
stor Elv med leret og sandholdigt Vand, der som oftest
stammer fra Indlandsisen.
Bedst dannes de plane Havstokke, hvor Isbræen er
stationær eller næsten stationær, f. Ex. i Sermilikfjorden, hvor
Afsmeltningen omtrent holder Ligevægt imod Tilførslen af Is
indefra, og Forholdene ere derfor her ganske de samme som
foran Frederikshaabs Isblink. Blandt de Fjorde, i hvilke der
nu for Tiden ikke sees nogen Isbræ, men hvor der dog
foregaaer en lignende Dannelse af en større plan, leret
Sandslette, kan nævnes Tiningnertok, Fiskefjorden og
Ameralikfjorden.
Paa saadanne Steder er det, at de bekjendte
Angniagset-forsteninger kunne dannes; thi naar store Stimer af disse Fisk
komme ind i den inderste Del af Fjorden, og Vandet saa falder,
vil en stor Del af dem blive efterladte i Leret paa den blottede
Fjordbund, hvor de da, idet de søge at slippe hort, ælte sig
saaledes ind i det fine Ler, at de tilsidst omkomme, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
