Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Grund af den stærke Sammenpresning, som frembringes ved
Trykket fra den bøjere liggende Indlandsis, der bevæger sig
Nord om Nunatakken g, (indes der i bele det nærgrændsende
Parti ikke en eneste af de lange, dybe Revner, som man ellers
seer optræde i hundredvis. Ld for de nordligste Nunatakker,
g og //, er Isen saa opskruet, at den er aldeles ufremkommelig,
selv for Fodgængere uden Slæde og Ragage, og Aarsagen
dertil er anskueliggjort i Fig. 18 c. Noget sydligere
derimod, udfor Nunatakken i, hvor vi arbejdede os ind til denne,
bestod hele Overfladen af langstrakte, fritstaaende
Is-rygge, noget flade foroven, med stejle Sider og
adskilte ved en Labyrinth af smalle Kanaler, i hvis Rund
man altid var sikker paa at linde en lille Elv, som med rivende
Fart bugtede sig igjennem det ujævne Terræn ned til lavere
liggende Dele af Indlandsisen (Tav. III). Naar Sneen, som i
Vinterens Løb er faldet paa dette relativt låve Parti af
Ismarken, begynder at smelte om Foraaret, samler der sig
betydelige Vandmasser, som paa Grund af det ringe Fald og
Manglen paa Spalter maa bane sig Vej gjennem Sneen. Først
dannes mindre Kanaler i Snedækket, men efterhaanden som
Vandmasserne tiltage i Størrelse, blive Elvlejerne bredere og
dybere og flyde i hinanden, saa at kuu Isryggene rage op som
et Archipelag af Tusinder af Smaaøer. Senere, naar Sneen
dels er smeltet, dels sintret sammen til fastere, islignende
Masser, der vanskeligere smelte i det Indre, aftage Elvene i
Mægtighed, og i Slutningen af Juli, da vi kom her igjennem,
vare Elvene kun faa Fod brede og ikke dybere, end at man i
Reglen kunde vade igjennem dem, uden at Vandet gik højere
op end midt paa Skinnebenet. De Heste af Elvene søgte ned
til Indsøen, SO. for Nunatakken i, men en stor Del af dem
havde et mere vestligt Løb og forenede sig til bredere og
dybere Elve, der vare vanskelige at passere, og som længere
borte forsvandt fuldstændig under Isen i en Revne eller dyb
Brønd. Vi saae flere saadanne tilsyneladende bundløse, cy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
