Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
lindriske Brønde af en halv Snes Fod i Diameter, hvis Elve
nn ikke existerede mere, da de i Tidens Løb havde faaet en
anden Betning ’).
Isryggene mellem de omtalte Smaaelve havde en Højde af
indtil 10 Fod; de vare paa denne Tid af Aaret snefri og den
øverste Del af Isen, saavel paa Byggene som i Elvlejerne, havde
en krystallinsk, kornet Beskaffenhed, der ganske svarer til
Snebræernes i Schweiz. Faa andre Dele af de højere Partier af
Indlandsisen er det derimod vanskeligt at sige, hvorvidt Isen
skal henføres til «Firn-» eller til «Gletscheris» ligesom det heller
ikke synes muligt i Almindelighed at kunne angive Snelinien i
Grønland. I et Land som dette, hvor Solstraalerne trælle
Jordoverfladen under en temmelig spids Vinkel, maa Terrænets Be-
En interessant Form t af en saadan kun 20 Fod
dyb Isbrtuid (moulin), omtrent o Mil inde paa
Indlandsisen, er afbildet i Fig. 20. lifter en Del
Anstrengelser lykkedes det Groth at komme ned
paa Bunden af den, og han blev der i høj Grad
overrasket ved al see den maleriske Virkning, som
frembragtes ved den talløse Vrimmel af Istappe
i aile mulige Former og Størrelser og det
vidunderligt smukke Farvespil paa Grund af Lysets
Brydning igjennem de krystalklare Ismasser, saa at
Tanken uvilkaarlig fortes hen baade paa de vel
bekjendte Drypstenshuler og paa Grotten paa Gapri.
Istappene paa Brøndens Sidevægge udgik fra
forskjellige Afsatser eller Hylder, der vare Resterne af
det Isdække, som til forskjellige Tider havde dannet
sig paa Vandets Overflade i Brønden og angav,
hvorledes Vandtillobet lier successivt var aftaget,
indtil det tilsidst var aldeles standset. Selve
Bunden af Brønden var saaledes den sidst dannede
Isllade, og paa denne kunde man vandre til Siden
ind i en Grotte, der var Forlængelsen af den
iøvrigt næsten lodrette Brønd. Indtil en Dybde af
3 Fod vare Istappene og Brøndens Sider hvide»
sprøde og tørre samt besatte med en uendelig
Mængde Iskrystaller og Isnaale, hvorimod de dybere
nede bleve blaaligc og faste med en vaad og glat
Overflade.
Fig. 20.
En Isbrønd. (Groth.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
