Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vægelsesretningen og dannede nu krumme Linier med
Con-vexiteten mod Vest, hvilket hidrørte fra, at Bevægelsen var størst
midtvejs mellem Nunatakkerne, mindst nærmest ved dem. Endnu
længere mod Vest forandrede Isen atter Charakter; der fandtes
ingen Revner mere, men som Følge deraf talrige Smaaelve,
der samlede sig i et lavt Bassin i Nærheden af Nunatakken a,
hvor de dannede en Mængde smaa Søer og Sumpe. Iler
befinder man sig nu udenfor den egentlige Indlandsis, idet hele
del yderste og laveste Parti snarest maa betragtes som et
Corn-plex af større og mindre Isbræer, der glide ud imellem talrige
Nunatakker ned igjennem Dalene til Indsøerne og Fjordene.
Hovedstrømmen er her den saakaldte Frederikshaabs
Isblink, der sender Arme mod Øst til Tasersuak og mod Nord
til de to Søer Vest for Nunatakken a. Disse maa oprindeligt
have været to Fjorde, hvoraf den ene er fuldstændigt, den anden
tildels lukket af Fligene fra Frederikshaabs Isblink. Den
T-formede Isbræ, der fra Indlandsisen skyder sig gjennem en Dal
Nord for Nunatakken a ned til den ene af de omtalte Fjorde,
udbreder sig baade imod NO. og SV., og fra dens Rande
afbrydes Isfjelde, der drive omkring i begge Indsøerne. Paa
Grund af, at den presses ned igjennem den trange Dals
Rrat-ninger, er Overfladen naturligvis i høj Grad opskruet og kløftet,
dog saaledes, at Isryggene i det Hele taget ere parallele med
Revægelsesretningen og lodrette paa Sidetrykket; altsaa først
parallele med Dalens Sider, senere straale de vifteformet ud fra
denne og nærme sig tilsidst til at blive parallele med
Fjordsøens Klippevægge.
Som fabellen S. 116 udviser, har Overfladen af selve
Frederikshaabs Isblink en større Heldning, end man træller
inde paa Indlandsisen. Den øvre Del er fuld af brede Revner,
som vedvare, indtil man nærmer sig Majorarisat, hvor Isen
pludselig falder omtrent 10°, er stærkt sammenpresset og fuld af
Hundreder af Smaaelve. Desuden er Isen her saa gjennemtrængt
af Ler og lint Grus, at den bar en mørkegraa, ja næsten sort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
