Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Geologiske Iagttagelser fra Vestkysten af Grønland af A. Kornerup - C. Inlandsisen ved Frederikshaabs Isblink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ilujde af henved 4000 Fod, er Isen i det hele temmelig fri
for Indblanding af Ler. Det findes vel altid, men ikke i storre
Mængde, hvorfor Snelaget her faar Lov til at ligge længere hen
paa Sommeren end andetsteds. Dette Snelag, som dækker
milevide Strækninger, gjennemgaar en Hække forskjellige
Tilstandsformer i Døgnels Løb. Om Morgenen er den
øverste Del af Snemassen sammenfrossen, saa at den kan bære
baade Folk og belæssede Slæder, og man gaar derfor over
Revner og Huller i Isens Overflade uden at mærke det mindste
til dem. Henimod Middagstid, naar Solen her virket nogle
Timer paa Overfladen, indtræder en betydelig Forandring, Snelaget
bliver blødt og giver let efter for Trykket af Foden eller Slædens
Meder, saa at man har Fornemmelsen af, at man gaar i tørt
Sand. I stærkt Solskin bliver det Hele til en Grød af
Iskrystaller, Sne og Vand, men til andre Tider vader man gjennem
en finkornet, løs Masse, hvis enkelte Smaadele dannes af
afrundede Iskorn af Størrelse som Knappenaalshoveder. Kort før
Solnedgang begynde de smaa Korn igjen at fryse sammen paa
Grund af Afkølingen ; Isklumperne blive efterhaanden større og
større, saa store som Ærter eller Hasselnødder, og kort efter
Solnedgang er alt i Overfladen frosset sammen til en fast, haard
Masse. Det om Dagen dannede Vand synker ned i de talrige
Spalter og Forer i Isen, og om Morgenen er der for det meste
intet Vand at opdage noget Sted.
Med Hensyn til Spalterne, der, som jeg i det foregaaende
omtalte, manglede aldeles paa Indlandsisen nærmest
«Jensens Nunatakker» , da traf vi vestligere store Partier, hvor
man ikke kunde gaa ti Skridt uden at støde paa en Spalte.
Først vare de smalle og skarpkantede (o: nydannede), gaaende
omtrent fra N. til S. og tildels skjulte af et Snelag, men jo
længere vi kom mod Vest, desto bredere bleve de (Tav. II).
Umiddelbart Ost for Nunatakkerne c og d vare Revnerne meget
brede og nogenlunde parallele med Isens Bevægelse fra NO.—SV.
Vest for dette Parti bleve de derimod atter lodrette paa Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
