- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Andet Hefte /
7

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/

sit Fædrenesprog, idet hans Stilling som Kateket (Skolelærer) i
Julianehaab havde givet ham Lejlighed til bestandig at omgaas
med Danske. Foruden at være Tolk for os, fungerede han ogsaa
som Kok, Vejviser, Konebaadsstyrer og deltog i Undersøgelserne
af Kiagtut-Bræen.

L)en 21de Juni var Alt klart til Afrejsen, og vi naaede om
Aftenen til Overbærestedet mellem Tunugdliarfik og Igaliko1).
Bagagen blev bragt i Land paa den låve, sandede Strandbred,
Baaden blev under Morskab og Latter trukket op af Vandet og
anbragt med Bunden i Vejret paa et Sted, hvor den ikke saa
let kunde blæse bort, hvilket kan ske i Stormvejr. Teltene
bleve nu rejste, og, medens Grønlænderinderne sattes i Arbejde
med at samle Brændsel og tilberede Aftensmaden, Hyttede vi
ind i vor nve Lejlighed. Brændselet bestod af Birke- og
Pilekvas, som man i Reglen finder nok af langs med Fjordbredderne;
men, for at kunne have det tørt til om Morgenen, blev en Del
deraf gjemt under Baaden, hvor ellers Grønlænderne pleje at
søge Ly, naar de ikke have Telt med. Det varede ikke længe,
før der var hentet Vand fra Elven, og snart sade Grønlænderne
omkring det flammende Baal, syngende deres ejendommelige,
sørgmodige Sange, der løde højtideligt og smukt i Aftenens
Stilhed.

Den næste Dag prøvede vi paa at trænge ind i Fjordens
nordostlige Arm, Korok, hvorfra Mineralogen Giesecke i sin
Tid besteg Isen’2), og hvor der paa den lille, fremspringende
Odde Niakornarsuk findes forskjellige, sjeldne Mineralier; men
paa Grund af den store Mængde Isfjelde, som bestandig skødes
ud fra denne Fjordarm, var det os ikke muligt at trænge
derind, hverken denne Gang eller fire Gange senere. Giesecke
angiver at have været 2 Gange derinde og derfra besteget Ind-

’) Alle de heri omtalte Lokaliteter findes aflagte paa Kaartet, Tav. I.
*) Gieseckes «Mineralogiske Rejse i Grønland«. S. 173. Fjorden
benævnes af ham Kororsuak.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:15:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/2/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free