Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
landsisen, hvilket tyder paa, at denne Isbræ ikke har været i
saa stærk Bevægelse, da lian var der, som i 1876. Vi roede
derfor længer ind i den egentlige Tunugdliarfik-Fjord til
kiagtut-Dalen, hvor vi efter Grønlændernes Sigende sktdde kunne naae
ind til Indlandsisen.
En indtil 376 Fod (ll8m) høj Moræne strækker sig tværs
over den vdre Del af Kiagtut-Dalen, saa at man ude fra
Fjorden ikke kan see Enden af Isbræen, før man kommer op
paa Grusbanken. Indenfor denne ligger en c. Va Mil lang og
halv saa bred, tildels med Krat bevoxet Slette, hvorigjennem en
bred, brusende Elv baner sig Vej. Omtrent 3U Mil fra Fjorden
findes en lille Indsø med mælket, leret Vand, og i denne
udmunder Kiagtut-Bræen, som herfra strækker sig ind imod
Indlandsisen, parallel med Korok og adskilt fra denne ved en høj
Fjeldryg med meget stejle Sider.
Om Aftenen den 22de Juni opsloge vi vore Telte nedenfor
Morænebakkerne ved Dalens Munding, og næste Morgen
forsøgte vi at trænge ind paa Indlandsisen i Retning af nogle
meget omtalte Fjeldtoppe, Neviarsiat eller Jomfruerne, der efter
Kaartene og Beskrivelserne skulde ligge omtrent 5 Mil fra os,
indenfor Kiagtut-Bræen. Vi haabede at finde Isens Overflade
nogenlunde jævn, saa at vi kunde faa Brug for den medbragte
Slade til at transportere Bagage og Proviant med for en halv
Snes Dage eller mere. Foruden vore egne Folk havde vi faaet
6 Grønlændere fra Igaliko til at hjælpe os med at bære Telt,
Soveposer, Proviant, Slæde og Instrumenter ind til Isen, og vi
vare belæssede med saa meget, som hver især kunde bære.
Marschen gik i stegende Solhede og gjennem Sværme af
summende Myg og Smaafluer, der plagede os ganske
forfærdeligt, snart over niosbegroede Grushøje og Stenbunker,
snart over fugtige Enge og Mosestrækninger med alenhøjt Græs
og Overflod af Blomster, snart op ad stejle Fjeldsider, hvor Foden
gled paa de glatte Bøller og Krækkeplanter, eller ned
igjennem tætte, næsten ufremkommelige Kratpartier og Buskadser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
