Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Granit, Gnejs og af selve Sandstenen’, dels spredte enkeltvis,
dels samlede i Lag. I de ovre Lag af Sandstenen ved Musartut
(Tav. III), der naaer op til omtrent 2500 Kod, findes i en llojde
af 2000 Kod endnu et, vel et Par Hundrede Kod mægtigt, Lag
af en lignende grøn kvartsit, som den, (1er formentlig danner
det nederste Lag ved Narsak og Siorarsuit. Korsteninger ere
hidtil ikke fundne i Sandstenen, hvilket maaske tildels hidrører
fra, at Isen har bortskuret de blødere og mere finkornede Lag,
der bedre kunde have bevaret Indtrykkene, og kun ladet de
haardere og mere grovkornede Partier tilbage. Imidlertid ere
de hidtil foretagne Undersøgelser saa faa og spredte, at det er
muligt, at fremtidige Undersøgere i denne Henseende ville være
heldigere. Paa Lagenes Afsondringsflader findes ofte smukke
Bølgeslagslinier. Af fremmede .Mineralier indeslutter Sandstenen
undertiden store Partier af en hvid, storkornet og bladet
Kalkspath og endvidere Kvartskrystaller, i hvilken Henseende
navnlig Elvlejet ved Kingokutalakingua ved Ipiutak maa fremhæves,
hvor smukke, ofte helt udviklede Kvartskrystaller findes i
tusendvis, dels liggende løse, dels mere eller mindre fastvoxede
paa Sandstenen1). En uren Bødjernsten2) findes i et Par
Tommer mægtige Lag liggende mellem Sandstenslagene paa
Over-bærestedet, og det er interessant at se, at den, blottet og
poleret af Isen, da denne i sin Tid gik hen derover, endnu har
bevaret disse isskurede Flader blanke, uagtet de højst vexlende
Temperatur- og Fugtighedsforhold, som den i den lange Tid,
der siden er forløbet, har været udsat for. 1 Museets tørre
Luft, hvor Stykker heraf have været opbevarede c. IV2 Aar,
viser den Tegn paa at ville hensmuldre, idet den, ligesom det
gedigne Jern fra ßlaafjeld paa Disko i Nord-Grønland, faar
’) Giesecke angiver fejlagtigen, at Krystallerne findes i Granit. (Gieseckes
mineralogiske Rejse i Grønland, S. 175.)
*) Gieseckes Brauneisenstein, I. c. p. 31 og 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
