Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Syd efter, kunde vi kun overse den yderste Grotte, hvis Vægge
hvælvede sig malerisk over den skummende Elv med det for
alle saadanne Isgrotter ejendommeligt blaalige Skjær. Smaa
Vandstrømme rislede ud fra enhver Sprække, og nu og da
løsnede sig Isblokke fra Grottens Sider og styrtede med et dumpt
Brag ned i Elven. Efterat denne var kommen frem for Dagens
Lys, fulgte den Isranden imod Nord, løb hist og her paa korte
Strækninger endog neden under den, og faldt tilsidst i en større
Sø, hvorfra der saa atter var Afløb til Nagsugtok-Elvens Dal.
Umiddelbart Syd for det her omtalte Sted var Fjeldet i en
Brede af 50—100 Fod blottet for løsere Jordsmon og dets
Overflade var blankt poleret med utallige smaa, men tydelige
Skurstriber, der vare parallele i Beiningen fra 0. 30° S. til
V. 30° N. Denne Omstændighed tyder paa, at Isen paa dette
Sted nu paa Grund af Sommervarmen og den dermed følgende
Afsmeltning var ifærd med at trække sig noget tilbage, som
ogsaa kunde sees paa den sønderrevne Isrand og de foran
samme liggende løsrevne Isblokke, der umuliggjorde enhver
Bestigning af Isen paa dette Sted. En lille Elv, kommende
Syd fra, og som her paa en Strækning løb ind under Isen,
bidrog ogsaa til at fremskynde dennes Sammenfalden.
Da vi fulgte Isranden Syd efter, fandt vi den overalt adskilt
fra Landet ved Smaasøer og den ovenomtalte Elv, der maa have
borlskyllet Endemorænen; thi denne manglede enten helt eller
var reduceret til et ubetydeligt Lerlag, der næsten overalt dækker
den yderste Band af Indlandsisen. Heldningen af den yderste
Isrand var her betydelig, paa liere Steder sikkert, saavidt man
kunde skjønne, 50—(30°. Først ved Elvens Udspring af Isen,
det vil sige ved Skjellet mellem det Vand, der løb Nord paa til
Nagsugtok, og det, der fulgte Isranden imod Syd, og som
bidrager til at danne den store Isortok-Elv eller muligvis løber
til llivilik, var der en lille Strækning, hvor man kunde gaa lige
hen til Isranden. Iler fandtes en Endemoræne, der bestod af
lint Ler og mindre Sten, som dækkede Isens Band til en Højde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
