Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
af omtrent 50’ over Grunden. Med nogen Besvær lykkedes det
os at krybe op over denne levende Masse, der gav efter for
hvert Skridt, og befandt os snart paa den faste Is. Overfladen,
der lier var temmelig kløftet, havde forøvrigt det samme
Udseende, og Isen den samme Struktur som paa de Steder, hvor
vi i Sommeren 1878 havde Lejlighed til at iagttage den.
Da vi paa Grund af den fremrykkede Aarstid og
Kornerups Sygdom vare nødsagede til at opgive Tanken om at
foretage en længere Isvandring, fortsatte vi kun Bestigningen
til en Højde af omtrent 2150 Fod eller 350 Fod over vort
Udgangspunkt og vendte saa tilbage, da vi ikke her saa» nogen
Afvexling i Isens Ydre. Fra et 1990 Fod højt Fjeld, der laa
c. IV2 Mil fra Isens Band, fik vi et ret godt Overblik over Isen,
og navnlig kunde vore Blikke følge dens Hand langt Syd paa
til Egnen indenfor Ikatoks og Søndre Strømfjords Opland. Den
vderste Pynt af Akuliarusersuak-Landet, der i den nævnte Egn
skyder sig frem imod Øst, pejlede vi fra vort Standpunkt i
S.V4Ø. Under et stærkt Fald skjød Indlandsisens mægtige
Flade sig i en stor Bugt ned mod Isortok-Elven, men, hvor
langt den her gik imod Vest, kunde vi desværre ikke faa
Kundskab om. Paa dette Parti af Indlandsisen laa en lille
Nunatak, den eneste, vi fra dette Fjeld kunde faa Øje paa.
Isens Overflade var i Nærheden af Banden paa de Heste Steder
temmelig kløftet; hvad den var længere inde, kan i saa lang
Afstand ikke afgjøres, dog turde man antage, at den her maa
være langt jævnere end f. Ex. i den Egn, vi i 1878 berejste i
Nærheden af Frederikshaabs Isblink, thi de væsentligste
Betingelser for stærkt kløftet Is, Nunatakker, stærkt Fald og ujævnt
Underlag, vare, saa vidt vi kunde øjne, ikke her tilstede. Ved
Frederikshaabs Isblink hævede Isoverfladen sig terrasseformig,
her var den derimod jævnt stigende; dog maa jeg dertil føje
den Bemærkning, at Terrassernes afrundede Conturer paa Grund
af den ensartede hvide Farve som oftest ikke ere til at skjelne
imod den bagved liggende Is. Seet i Afstand faar man saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
