Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Ligeledes mærkes der lidt efter lidt Afvigelser fra den lokale
Retning, naar man følger med Diaklasernes Strygning tværs
over en større Fjeldoverflade; men man maa erindre, at de dog
stadig holde sig indenfor visse Grændser, der ikke kunne kaldes
særdeles vide. Det synes klart, at en Plan, der hører til et
bestemt Diaklassystem, aldrig vil kunne komme til at blive et
andet System, fordi det ved Variation kunde faa en saadan
Stilling, at det tilsyneladende havde samme Beliggenhed som
\isse af de til Nabosystemet hørende Planer. Ilovedvanskeligheden
ligger derfor i at bestemme med Sikkerhed, til hvilket System
en given og maalt Diaklas henhører. 1 mange Tilfælde er det
maaske umuligt; men i mange aiidre synes der at vise sig
noget, der ofte vil kunne hjælpe os. Følger man for Exempel
Systemet a’s Svingninger ud fra det, som vi kunde kalde dets
ideale Betning, da seer man strax, at der paa samme Tid skeer
lignende Bevægelser i de andre Systemer.
Det kunde nu tænkes, at man strax med Bestemthed
benægtede, at der fandtes noget indbyrdes Slægtskab mellem de
forskjellige Diaklassystemer, og man vilde ogsaa med Lethed
kunne udsondre en Del Iagttagelser, som ikke viste nogen
lovmæssig Gruppering. Saadanne Tilfælde ville dog som oftest
kunne klares, naar man erindrer, at et givet System kan afvige
saa meget fra sin ideale Retning, at man nødvendigvis, ifølge
Tallene, maa regne det til et af Nabosystemerne; men i det
Øjeblik man altsaa seer sig i Stand til at finde den ideale
Retning af et saadant tvivlsomt System, om end blot med nogen
Nøjagtighed, vil det som oftest vise sig, at det anede Slægtskab
med andre Systemer kommer frem. For at finde denne maa
man naturligvis kjende noget til Aarsagen til disse Afvigelser,
llvad er det da, som bringer Diaklaserne til at forlade deres
lovbestemte Betning? Det er ganske simpelt, at Hovedmassen
af de Bjergarter, med hvilke man her har at gjøre, ikke er
homogen, men er i Besiddelse af en i Beglen udmærket
Parallelstruktur, der enkelle Steder gaar over til en virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
