Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
lig skifret Struktur. Hvorledes man nu end tamker sig
Dia-klaserne dannede, saa maa det dog slaa klart, at Bjergartens
egen Parallelstruktur maa være geologisk ældre end
Diaklaserne, og Bjergartens Parallelstruktur maa derfor have
havt en betydelig Indflydelse paa Beiningen, navnlig af de
Dia-klaser, som tilfældigvis kom til at falde i Nærheden af eller
næsten i samme Betning; thi Tilstedeværelsen af Parallelstruktur
i en Bjergart frembringer jo en forskjellig Modstandskralt i
forskjellig Retning og en lettere Spaltelighed efter en bestemt
Plan, dog saaledes, at der maaske findes to Maxima og to
Minima, idet den hele Gnejsmasses Udstrækning efter hver af
de 3 Coordinataxer jo og$aa kommer i Betragtning. Samtidig
med, at man iagttager Diaklasernes Variationer, maa man derfor
bestandig have Opmærksomheden henvendt paa de Svingninger,
som foregaa i Gnejsens Strygnings- og Faldlinier. Saadanne
Undersøgelser kunne jo, strengt taget, kun gjøres paa selve
Stedet, og det er ogsaa der, at disse Tanker stadig ere
paa-komne mig; men man kan allerede see en hel Del ved
Befragtning af den geologiske Kaartskizze og ved dens
Sammenligning med Tabellerne.
I disse ere alle de Diaklasrelninger, som falde sammen
med Gnejslagene, trykte med fede Typer, og man seer let,
hvorledes Gnejsens Strygning kan falde sammen med ethvert
af de opstillede Systemer, dog saaledes, at det skeer
hyppigst med c og o (omtrent med Halvdelen af disse), sjeldnere
ined C og jy, og kun faa Gange med Resten. I enkelte mindre
Partier, saaledes som i Egnen fra kangarsuk til Holstensborg,
hvor lagttagelsespunkterne forøvrigt ligge meget tæt ved hinanden,
synes dog Forholdet mere ligeligt fordelt. Man kan her see,
hvorledes Gnejslagene lokalt kunne bugte sig temmelig stærkt,
medens ttløvningsplanerne fortsætte deres Vej gjennem
Fjeldmassen i den engang givne Retning. Paa andre Steder, hvor
Gnejslagene først lidt efter lidt forandre Stilling, vil man derimod
kunne see, at Diaklassystemet en Tid følger med, indtil Afvigelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
