Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
bliver for stor, og Diaklaserne igjen søge deres egentlige
Stilling, ofte, som det synes, efter en Kamp med skjulte Kræfter,
der kunne bevirke, at det ene bestemt udprægede System af
parallele Planer opløses i et Chaos af hinanden krydsende Planer,
som danne meget spidse Vinkler med hinanden og altsaa see
ud, som om de vare ordnede i straaleformede Bundter.
.Man kan herigjennem kun komme til den Overbevisning,
at Gnejsens Parallelstruktur er det oprindelige, og at Diaklaserne
ere parallele Kløvningsplaner, der vilde have dannet sig i Fjeld
-massen paa det givne Sted, hvad enten denne havde havt
Parallelstruktur eller ikke. Denne Antagelse modbevises heller ikke af
Forholdene i den større G ran it masse ved Merkuitsok (see
Kaartet B i 2det Hefte), hvor de to der forekommende Diaklaser
ere sjeldent regelmæssige, idet de dels staa aldeles lodret og
dels indbyrdes danne en Vinkel paa 90 Grader.
Naar man tager Hensyn til den Afvigelse, som kan linde
Sted paa Grund af Bjergartens Parallelstruktur, kan man kun
komme til det Besultat, at Systemerne a og der forholdsvis
ere mindre forstyrrede af Parallelstrukturen, omtrentlig følge
hinandens Bevægelser i samme Retning, saa at Vinklen mellem
deres Strygningslinier holder sig omkring 75 Grader, medens
Vinklen mellem ß og e, der ere mere udsatte for forstyrrende
Afvigelser, er mere variabel (hyppigst omkring 65°), saa at man
blot kan formode, at de i Virkeligheden ogsaa skulde have
fulgt hinandens Bevægelser i samme Retning. Det mærkeligste
er imidlertid, at a og £ samt ß og d paa samme Tid have
modgaaende Bevægelser. Naar for Exempel Vinklen mellem
a og c aabner sig, vil den dermed ensliggende Vinkel mellem
ß og o lukke sig, og omvendt, men stadig saaledes, at Sy s te
m-Parrene /?♂, ae og i flere Tilfælde ogsaa (eller fy)
gruppere sig omkring en neutral Zone, NNO. eller y, eller, om
man hellere vil, Retningen vinkelret derpaa. Med andre Ord:
saafremt Gnejsens Lagdeling ikke traadte forstyrrende ind,
vilde Diagonalen (J) eller Halveringslinien for Vinklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
