Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Virkeligheden faar at gjøre med en Plans (Landkaartets) Skjæring
med en vindskjæv Flade (Diaklasen).
Naar derimod Landet hæver sig, da vil i mange Tilfælde
det modsatte kunne finde Sted, og Hovedretningerne træde
tydeligere frem i Landkaartet, hvilket jo i Keglen er Tilfældet med
de større, lavere liggende Ferskvandssøer, der ikke mere ere
egentlige Fjorde, eller som maaske ikke endnu have været det.
Efter dette skulde man altsaa vente at kunne finde størst
Regelmæssighed i Fjordbygningens Grændselinier i de Egne af Landet,
hvor Fjeldene i del hele naa de betydeligste Højder, og dette
vil vistnok ogsaa vise sig at være rigtigt. Omvendt, er det jo
meget naturligt, ifølge det foran sagte, at træffe stor
Uregelmæssighed i Fjordconturerne i en saa lav Fjeldegn som den
Sydost for Egedesminde.
Vælge vi derfor en saadan Del af Kysten, hvor der findes
Fjorde og Søer omgivne af virkeligt Højland, og, sammenholdes
Kaartet med Studier af Landskabet paa selve Stedet, da kommer
man i alle Tilfælde til det Resultat, at Fjordene ikke paa en
vilkaarlig Maade gjennemkrydse Landmasserne, men at der
spores en bestemt Aarsag til, at Fjordene netop have faaet de
Retninger, som de nu have. Det Spørgsmaal, som saaledes
uvilkaarlig træder frem for os til Besvarelse, bliver altsaa delte:
Hvad er Aarsagen til, at Fjordene (og Søerne) have faaet
saadanne bestemte Retninger, der indbyrdes vise saa store
Overensstemmelser, og som ofte synes optrukne efter geometriske
Figurer?
Det laa vel nærmest at antage, at Gnejsens Lagdeling eller
Parallelstruktur kunde have en bestemmende Indflydelse paa
Fjordrclningerne, og, havde den det, da maatte vi ogsaa have
Lov til at vente, at Fjordretningerne maatte optræde særlig
regelmæssigt i saadanne Egne, hvor Gnejslagene laa mest
uforstyrrede, eller hvor Foldningerne vare regehnæsigst. Dette
holder imidlertid ikke Stik. Man seer tværtimod tydeligst paa
saadanne Steder, at Fjordretningen ikke staar i direkte Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
