Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
til Gnejsens Lagstilling, idet Fjordretningen pludselig kan forandre
sig, uden at Gnejsens Lagstilling afviger kjendelig fra sin tidligere
Retning, at endvidere Gnejsens Strygningslinie i Reglen danner
en Vinkel med Fjordretningen, og at den kun meget sjeldent
er parallel dermed. Faa andre Steder seer man derimod Gnejsens
Lagstilling vexle meget stærkt, uden at Fjordretningen undergaar
nogen Forandring.
llvis derfor • Gnejsens Parallelstruktur har Indflydelse paa
Fjordbygningen, da kan denne i det højeste kun være af anden
eller tredie Orden, og Tanken vender sig derfor ganske naturligt
til Di ak lase r ne, som den eneste Grundaarsag til den lokale
Regelmæssighed i Fjordbygningen og den delvise Parallelisme i
Fjordretningerne. Men ikke nok hermed; thi man seer jo overalt,
at Fjordene fortsætte sig som Dalstrøg langt ind i Landet og
at man i disse Dalstrøg træffer Søer, der i Form og Udseende
ganske minde om Fjordene. Fra Fjordenes Sidearme og fra
Søernes Sidegrene sees ligeledes mægtige Dalstrøg
gjennem-krydse Landet og skjære tværs over det forrige System af
Dalstrøg. Man faar saaledes Dalstrøg af 1ste, 2den og 3die Orden.
De samme Forhold gjentage sig i det smaa indenfor de
enkelte Fjeldpartier,; man har Hovedfjeldrygge af 1ste Orden, som
danne de større Fjeldkjæder og løbe parallelt med
Iloveddal-strøgene, og ovenpaa disse, eller rettere som Underafdelinger af
disse, sees de enkelte Fjelde med større Rygge af 2den Orden
og mindre Rygge og enkelte Toppe af 3die eller maaske fjerde
Orden, og tilsidst standser man ved Diaklaserne i de enkelte
Klippeblokke.
Har man først faaet Øjnene op for dem, da vil man see,
al de danne IJegrændsningen til enhver Fordybning og
Forhøjning i Gnejsoverfladen, og, hvis der derfor, som her er søgt
godtgjort, findes Spor af en regelmæssig Gruppering af
Diaklaserne, da er det en Selvfølge, at en lignende maa kunne
spores i de af dem dannede Former i Gnejslandskabets Over-
12"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
