Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
ledes af Afbildningen fra Kangerdlukasik (Tav. I) see, hvorledes
Isfleldene, som flyde i Fjorden, rage op over IJræen. Ganske
vist seer man hyppigt Isfjelde med en Had Overflade, som ikke
naa mere end 100 Fods Højde over Vandet, men man maa
ikke tro, at, fordi Overfladen er flad, den da ogsaa har udgjort
den oprindelige Overflade af Isbræen; tværtimod er denne
j aa ne Overflade snarere dannet ved Vandets Udvaskning af
et Isljelds lodrette Side, der saa senere, naar hele Isfjeldet
er væltet om. er kommet til at danne Overfladen i den nye
Stilling.
Man vil maaske herimod indvende, 1) at man ikke kan
antage Heldningen i de yderste Partier for at være saa stor,
0° 1 o’, som benyttet i denne Beregning ; men, hvis Heldningen
har været mindre, er dette jo netop et Bevis for, at det
underliggende Vand trykker Enden af Bræen opefter; 2) at det store
Isfjeld, som jeg ved Maaling fandt at være 345 Fod, er dannet,
medens Bræen naaede til den punkterede Linie 2 og ikke til 1 ;
men Hink oplyser, at Isfjeldene ogsaa i 1850 kunne have en
Højde af 300 Fod over Vandet.
Jeg skal ikke undlade her at anføre, at de Indfødte, som
have et mærkværdigt aabent Øje og Sands for Naturen, erklære,
at Isfjeldene i Jakobshavns Isfjord dannes ved at løftes op
nedenfra og ikke ved at falde ned fraoven, ligesom ogsaa deres
Sprog har to forskjellige Udtryk for lsfjeldenes Kalvning; det
ene betegner, at Isfjeldene, ligesom i Jakobshavns Isfjord, løftes
op af Vandet, og det andet, at de, som Tilfældet er i flere
andre Fjorde, falde ned fra den lodrette Væg.
hen eneste authentiske Beretning, man har om en
Iagttagelse af en Kalvning, er Hellands, og den vidner ogsaa
om den lier fremsatte Theoris Bigtighed.
Paa Grund af den store Afstand fra Bræen til beboet Plads
er det umuligt at faae nogen direkte Angivelse af Kalvningernes
Hyppighed fra Øjevidner, men de spores derpaa, at Vandet i
Fjorden bringes i et saa stærkt Oprør, at det mærkes i liere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
