Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Miles Afstand, selv ved Kysterne udenfor Fjorden og i Havnen
ved Jakobshavn, som dannes af en lille, smal Fjordarm. Dette
Oprør i Vandet kaldes af de Danske i Grønland «Kanel» og
optræder meget stærkt i Havnen ved Jakobshavn, hvor det om
Vinteren, naar Vandet er belagt med Is, og Disko Bugten er
tillagt, pludselig kan oprive Isen over hele Havnen, saa at den
kommer i en stærk Bevægelse, og store Stykker skrues derved
ovenpaa hinanden. At denne «Kanel» staar i Forbindelse med
Isbræens Kalvning, har længe været paaviist, men Grønlænderne,
som ere tilbøjelige til at lægge noget overnaturligt til Grund
for alt, hvad de ikke forstaa, have tilskrevet det en underjordisk
Forbindelse mellem Havnen og Isbræen, hvor Aanderne fra
Indlandsisen husere. Forklaringen af dette Phænomen er maaske
nærmest den, at Bølgerne, som dannes i Fjorden ved
Kalvningen, brydes mod lsfjeldsbanken i Mundingen af samme og
slaaes herfra tilbage mod Land, hvorved Vandbølgen stemmes
op i den snævre og lidet dybe Havn og foraarsager der en
pludselig Stigen af Vandstanden og en frem- og tilbagegaaende
Bølgebevægelse. Denne Vandbevægelse kan ogsaa undertiden
være meget svag og er da sandsynligvis foraarsaget ved et
Isfjelds Kalvning i Fjorden eller paa Banken. Man vil altsaa
ved hin stærke Bevægelse i Vandet kunne komme til Kundskab
om, hvor hyppigt Kalvningerne finde Sted. I Vinteren 1879—80
kalvede Isbræen saaledes ialt 4 Gange, nemlig den 13de Novbr.,
den 2den Decbr., den Ilte Decbr, og den 5te Januar.
Foruden ved Jakobshavns Isbræ træder Indlandsisen
paa 3 Steder her i Nærheden ud til Havet, men ingen
af disse Bræer bevæger sig med nogen synderlig Hastighed, og
de producere kun smaa og faa Isljelde. Det ene Sted er i
Fjordens nordostlige Arm, Sikuijuitsok, og de lo andre ere i
Bunden at’ den sydostlige Fjordarm, Tasiusak, i Isbræerne
Sarkardlek og Alangordlek. Til disse to Bræer kommer man
nærmest igjennem Tasiusaks sydligste Arm forbi Akiamiut,
l ngorsivik og Kavdlunait-nuna, som betyder «de Danskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
