Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Indlandsisen i sin Helhed ligger over Snegrændsen, saaledes
som denne for Øjeblikket er. Et andet Spørgsmaal er det
derimod, om Indlandsisen under de nuværende klimatiske Forhold
vilde komme igjen i en lignende Udstrækning, hvis den
pludselig forsvandt; thi, hvad der trykker Snegrænsen saa langt ned,
er uden Tvivl Isbedækningen.
Hvor stort forøvrigt det aarlige Nedslag og navnlig
Snemængden er i Nord-Grønland, har man kun meget ufuldkomne
Iagttagelser over, og det er ogsaa saa forskjelligt paa de
forskjellige Steder ved Kysten, hvorfra man har Observationer, at
jeg ikke tror, at det nytter noget, derfra at dømme om
Nedslaget i det indre af Grønland og paa Fjeldene, hvorfra der
endnu ingen Iagttagelser haves. Angaaende Forskjellen mellem
Nedslag og Fordampning har jeg ved Umanak anstillet
nogle Forsøg med et improviseret Siccimeter, der bestod af et
Kobberkar, som havde en Diameter af 0.7 Fod (22 Centimeter).
Resultatet var, at Fordampningen fra den 1ste September 1879
til den 31te August 1880 havde overskredet Nedslaget med 355
Millimeter.
Næppe ret mange Steder ere Forholdene saa gunstige til
at studere Bræerne som i Umanaksfjorden og dens Omgivelser,
idet man her paa et lille og let tilgængeligt Terræn har en
Mængde Bræer i alle Størrelser, lige fra Store Karajaks, der
levere Isfjelde, som kunne have et Volumen af i det mindste
indtil 582 Millioner Cubikfod (18 Millioner Cubikmeter), og til den
lille Bræ paa Majorkarsuatsiak-Fjeldet, der slet ikke kalver, og
hvis hele Snemark kun har en Udstrækning af c. 4 Millioner
□ Fod (400000 □ Meter). Prøver man derfor under disse
gunstige Omstændigheder paa at undersøge de Forhold, hvorunder
de mindre Bræer dannes, da henledes Opmærksomheden først
paa Snelaget, hvorfra en saadan Bræ kommer, og da navnlig
paa dets Mægtighed, Udstrækning og Udseende. Hvad
Mægtigheden angaar, da er denne naturligvis en Del forskjellig; men,
hvad der navnlig har Interesse, er Spørgsmaalet om, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
