Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Tykkelse et af Vand gjennemtrængt Snelag maa have der, hvor
det paa en Skraaning begynder at sætte sig i Bevægelse som
Bræ. Af saadanne Overgange fra Snelag til Bræ har jeg kun
havt Lejlighed til at maale to, nemlig Iviangiusat ved Umiartorfik,
hvor Tykkelsen fandtes at være 148 Fod (46.4 M.), og ved
Ma-jorkarsuatsiak-Fjeldet, hvor den var 131 Fod (41 Meter). Paa
følgende Steder paa Disko har jeg endvidere havt Lejlighed til
at iagtttage Snelagets Tykkelse, hvor det er blottet derved, at
Fjeldvæggen er for stejl til, at der kan danne sig en Bræ, saa
at Snelaget, der er begyndt at sætte sig i Bevægelse, styrter
ned, nemlig et Sted ved Narsak, to Steder ved Ingnagnak, et
Sted i Nordfjorden og to Steder i Mellemtjorden. Efter
Lieutenant Hammers Maalinger ere Mægtighederne paa disse Steder
henholdsvis: 197, 130, 123, 117, 144 og 138 Fod (61.8, 40.8,
38.7, 36.6, 45.2 og 43.2 Meter). Det vil sees, at disse Maal,
med Undtagelse af det ene (197 Fod), ere temmelig
overens–temmeude, og, da det vel næppe kan være tilfældigt, tror jeg
ikke, at der for Øjeblikket er noget til Hinder for deraf at
uddrage den Slutning, at den mindste Mægtighed, et Snelag kan
have, naar det, gjennemtrængt af Vand, sætter sig i Bevægelse
som Bræ, er c. 100 Fod eller nogle og tredive Meter. At
Heldningen af Underlaget spiller en Bolle ved Bræernes Dannelse,
er utvivlsomt; men for den gives der naturligvis vide Grændser,
lige fra 0° til henimod en ret Vinkel. Den største Vinkel, jeg
har maalt, hvorunder en Bræ kommer ned, er 56°, hvilket var
\ed den lille Bræ paa Majorkarsuatsiak-Fjeldet. Hvad
Udstrækningen af den Snemark, der nærer den enkelte Bræ, angaar, da
er den meget vanskelig at bestemme og paavise i et Land som
Grønland, hvor man skal optage Kaartet, man skal bruge,
samtidigt med, at man skal foretage Undersøgelserne, og den
Overligt, man har i et kaartlagt Land, førend man begynder sine
Undersøgelser, faar man i Beglen i Grønland først, efterat de
ere sluttede. Jeg tvivler dog ikke om, at man i de Heste
Tilfælde vil kunne paavise den enkelte Bræs Snemark, og dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
