- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Fjerde Hefte /
78

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

ogsaa Gruudeii til, at jeg paa det medfølgende Kaart kun har
anlagt Bræerne (det vil sige, den ringe Del af dem, jeg har
havt Lejlighed til nærmere at lære at kjende) og ikke de
Snemarker, der nære dem; thi jeg har derved villet antyde, at man
intet veed derom. Kun eet Sted har jeg maalt Snemarken, der
nærer en lille Bræ, nemlig den ovennævnte paa
Majorkarsuat-siak-Fjeldet, hvis Fladerum kun beløb sig til c. 4 Millioner
□ Fod (400000 □ Meter) med et Volumen af c. 518 Millioner
Cubikfod (16 Millioner Cubikmeter).

Snelaget paa Fjeldene sees i de lodrette Gjennemsnit at
være tydelig lagdelt, og en Lagdeling iagttages ogsaa i Enden
af alle Bræerne, hvor den er markeret ved fine Ler- og
Sandlag, se saaledes Photographiet, Tav. IV", Fig. 3. I den lille
Bræ, der paa Østsiden af Fjeldvæggen gaar ned paa
Asakak-bræen (se Photographiet, Tav. VI, Fig. 1), sees det, at denne
Lagdeling kan forfølges gjennem hele Bræens Længde, noget,
der for de større Bræers Vedkommende ikke saaledes kan
paavises.

At Hovedfaktorerne ved Bræernes Bevægelse ere Tyngden
og den ejendommelige Plasticitet, Bræisen har ved 0°, og som
tillader den paa en Maade at bevæge sig som en sejgfiydende
Masse, er utvivlsomt, derpaa tyder ikke alene hele Formen,
se saaledes Photographiet, Tav. V, Fig. 2, men navnlig den
Maade, hvorpaa de kalve, idet det da altid er den øverste Band,
der hænger udover, og fra hvilken Isstykkerne løsnes. En
Betingelse for, at Bevægelsen kan ske paa denne Maade, er
imidlertid, at Isens Temperatur er 0°; thi under Frysepunktet maa
Isen vist betragtes som ubøjelig. Jeg anstillede Forsøg med
tynde Prismer af Bræ-Is, hvoraf et var 0.60’ (0.187 M.) langt,
O.li’ (0.035 M.) bredt og 0.O6’ (0.015 M.) tykt. De understøttedes ved
begge Ender, og der anbragtes paa Midten et 3.3 ît svært Lod,
hvorpaa de udsattes for en Temperatur af -f- 10°—15° C.; men det
var ikke kjendeligt, at de bojede sig i Løbet af 60 Timer, hvilket jeg
prøvede ved Kiler under Midten. Naar de derimod udsattes for en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/4/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free