Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
ned, hvad man stadigt har Lejlighed til at iagttage ved
Nord-Gronlands Isfjorde.
Derimod kalve de store Bræer rimeligvis paa en anden
.Maade paa Grund af, at det skeer ude paa endog meget dybt
Vand, som en Følge af disse Bræers store Mægtighed.
Dr. Rink antog derfor, at det skete ved, at disse Bræer
skode ud paa saa dybt Vand, at Enden af dem, paa Grund af
Vandets store Egenvægt, flød og endelig ved Opdriften knækkede
af og derpaa steg op i Stykker som Isljelde. Denne Opfattelse
bestyrkes af Grønlændernes Udsagn, ligesom den ogsaa finder
en direkte Støtte i de to forskjellige Betegnelser, disse have for
den Maade, hvorpaa lsfjeldene dannes, og den Maade, hvorpaa
der falder Smaastykker ned fra Enden af Bræen. Det første
Forhold udtrykke de nemlig ved Ordet îgarpok, «helder sig bag
over» (sermek îgarpok, «Isblinken kalver et Fjeld»), og det
andet ved nåkarpok, «falder ned fra Noget». (Se forøvrigt
Kleinschmidts Grønl. Ordb, pag. 73 og 221.)
Helland, der var saa heldig at iagttage et stort Isfjelds
Dannelse under Omstændigheder, som bekræftede denne
Opfattelse l), godkjendte den derfor ogsaa fuldstændigt, og i Fig. 1
paa Tab. II i hans ofte citerede Afhandling viser han, hvorledes
han tænker sig, at Forholdene maa være for at fyldestgjøre
denne Theori.
lagtet jeg ikke tvivler om, at den jo ogsaa i Hovedsagen
er rigtig, nemlig for saavidt som Vandets Opdrift spiller en
Hovedrolle, saa tillader jeg mig dog at tro, at den for saavidt
er mindre rigtig, som at Enden af Bræen næppe flyder paa
Vandet, idet jeg antager, at dette er uforeneligt med Bræernes
Bevægelsesmaade, og heller ikke behøves, for at lsfjeldene
kunne dannes paa den angivne "Maade. Mod det, at Bræ-Enden
flyder, synes mig nemlig liere Grunde at tale.
’i I)nç kan ban na-ppe have havt et godt Overblik over Forholdene, da
Kalvningen skete; thi da var han jo nede paa Fjordisen paa
Kangerd-lukasik Tivsarigsoki. «Folkevennen», 1870, pag. 877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
