- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Fjerde Hefte /
118

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

Betydning kunde have, og at den kemiske Analyse ikke kunde
afgjøre dette Spørgsmaal; thi vi havde jo her med et nyt
tel-lurisk Mineral at gjøre, og var Sammensætningen end nok saa
overensstemmende med Meteorjern, saa laa der jo i og for sig
ikke noget Bevis deri; thi ingen turde paastaa, at sligt Jern
ikke kunde være af tellurisk Oprindelse, og det vilde dog være
den eneste berettigede Basis for et saadant «Bevis». Saalænge
imidlertid Sætningen : «metallisk Jern, der indeholder Nikkel og
ikke er et Kunstprodukt, maa være Meteorjern », stod urokket,
var det jo ikke muligt at faae hin Opfattelse til at trænge
igjennem, og mine Bestræbelser rettedes derfor ogsaa paa at
finde sligt Jern andre Steder i Basalten, og det under saadanne
Forhold, at der ikke kunde være Tvivl om dets telluriske
Oprindelse.

Da Professor Johnstrup det næste Aar ligeledes skaffede
mig Bejseunderstøttelse til Grønland, for at jeg videre kunde
forfølge dette Spørgsmaal, kastede jeg mig derfor ogsaa over
Basalten for at undersøge den paa saa mange Steder som
muligt, efter igjen først at have besøgt Blaafjeld. Det syntes i
Begyndelsen ikke, at jeg skulde naa mit Maal. Ingen Steder
fandt jeg metallisk Jern i Basalten, og kun et eneste Sted, ved
Asuk i Vajgattet, tydede Rullestenene derpaa, men jeg fandt
intet Jern i dem. Da jeg kom hjem, var jeg i dette
Spørgsmaal ikke kommen videre end Aaret i Forvejen. Jeg tog da
fat paa den mikroskopiske Undersøgelse, og allerede i
Præparatet Nr. 17 var jeg saa heldig at paavise smaa Korn af
metallisk Jern i en ejendommeligt udseende Basalt fra Asuk i
Vajgattet, hvoraf jeg desto værre i forbigaaende kun havde taget
en enkelt Prøve uden at lægge nøjere Mærke til den Maade,
hvorpaa det forekom. Derpaa undersøgte jeg over 200
Basaltpræparater fra mer end 40 forskjellige Steder i Nord-Grønland;
men i ingen andre , Basalten fra Blaafjeld naturligvis undtagen,
saae jeg metallisk Jern, skjøndt liere af dem fældede Kobber.
Lektor, Dr. Jørgensen viste mig den Velvillie at undersøge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/4/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free