Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Jernkornene fra Asuk og fandt, at de indeholdt Spor af Nikkel
og Kobolt. Maalet var altsaa omtrent naaet, idet der her i
Basalten for förste Gang var paaviist metallisk Jern, hvis enkelte
Korn havde en saadan Størrelse, at de kunde sees med blotte
øjne, og som indeholdt de Stoffer, der særligt gjaldt for at
charakterisere Meteorjernet. Jeg havde ogsaa den
Tilfredsstillelse, at Bamm eisberg, i Henhold til dette Fund, erklærede
ilet for højst sandsynligt, at de Nordenskiöldske Jernmasser maatte
antages for at være tellurisk Jern l), ligesom han ogsaa tilføjer,
at et Indhold af Nikkel fra nu af ikke mere er tilstrækkeligt til
alene at stemple en løsliggende Jernblok som en Meteorit2).
En af de faa, der fra først af erklærede sig imod at
betragte de Nordenskiöldske Jernmasser som Meteoriter, Professor
Lawrence Smith i Nord-Amerika, har senere foretaget en
meget omhyggelig Analyse af de dertil hørende Bjergarter og
Mineralier3), og, efter at have paaviist det urigtige i
Nauck-hoffs Tydning af Troiliten og Eukriten, der ikke er andet
end Magnetkis og Dolerit, paaviser han det Nordenskiöldske
Jerns mange væsentlige Forskjelligheder fra Meteorjern, og
Berettigelsen til at opstille det som saadant bestaar egentlig kun i
„Nikkelholdigheden; thi, tilføjer han: «11 ne faut pas perdre de
vue que l’on ne possède pas, jusqu’ici, de fer natif terrestre
authentique en masses auxquelles nous puissions comparer les
blocs groënlandais ;.....mais, si nous admettons que le
fer d’Asuk est d’origine terrestre (et je ne vois pas comment
la chose peut être douteuse après la description du gisement
donné par M. Steenstrup), la présence du nickel et du cobalt
perd une grande partie de sa signification, car nous avons vu
que ce fer en renferme» 4). Ogsaa Daubrée, der, som nævnt,
fra først af var meget tilbøjelig til at betragte de Nordenskiöldske
1 Zeitsch. il. deutsch. geolog. Gesellschaft. XXVIII, p. 225.
2 Afoh. (1er Akad. il. Wissenschaften zu Berlin. 1879.
’i Annales ile Chimie et de Physique. XVI. 1879.
4) 1. c., pag. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
