Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ogsaa ere de tomme. Saadanne tynde Lag vise ofte, ligesom
de mægtigere, paa Overfladen en smuk Slakkestruktur, saaledes
som f. Ex. ved Igdlorsuit, hvor man seer Lag, der kun ere
nogle faa Tommer mægtige, og hvis Overflade viser, at
Bevægelsen i dette Lag er gaaet i een Retning, medens Aftrykket
paa l ndersiden viser, at Bevægelsen i det underliggende Lag
er gaaet i en anden Retning.
Baade gjennem Traplagene, Tuflagene og de underliggende
kulførende Dannelser gaa en Mængde Basaltgange, der variere
meget, saavel i Mægtighed som i Retning og i deres Forhold
til de gjennembrudte Dannelser.
I 1871 og 1872 foretog jeg Undersøgelser baade over
Retningen og Mægtigheden af alle de Basaltgange, jeg kunde
forfølge over længere Strækninger, for muligvis at komme til
Kundskab om, hvorvidt bestemte Betninger vare fremherskende.
Jeg bestemte saaledes Retningen af omtrent 50 Gange langs
Yajgattets Kyster, idet jeg dog ikke tog Hensyn til dem, der
kun ståk frem af en lodret Væg, og hvis R.etning derfor ikke
kunde angives med nogenlunde Nøjagtighed. Resultatet var, at
der fandtes Retninger efter alle Kompasstreger1), om der end
naturligvis var Forskjel paa den Hyppighed, hvormed enkelte
Retninger kom igjen, og jeg tror ikke, at der kan udledes
andet deraf, end at de fleste af Gangene i det hele taget stryge
Skolecit, Mesolitli, smaa, glasklare Analcimer og endvidere undertiden
Prehnit foruden Kalkspat, Chalcedon og Kvartskrystaller. Særlig
charakteristik for Tullen synes Itinks «Asbestagtige Okenit»
(Forchhammers Uren Wollastonit«) og store, enlige, melkehvide Analcimer at
være, ligesom ogsaa Apophyllit, der oftest forekommer i de
terningeeller tavleformede Krystaller, som Giesecke kaldte «Brünnichit».
’) Af 48 Gange gik:
1 i N. 5° 0.
2 i N. 10° 0.
5 i X. 20° fl.
1 i X.30° fl.
2 i X. 35° fl.
2 i X. 40° fl.
3 i X.
3 i fl. 20° S.
4 i X. 50° 0.
3 i X. 60° 0.
I i X. 05° fl.
1 i X. 70° 0.
3 i X.80° fl.
2 i 0.
1 i 0.30° S.
4 i fl? 35° S.
4 i 0.50° S.
1 i fl. 60° S.
2 i 0. G5° S.
1 i fl.75° S.
2 i fl. 80° S.
All retvisende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
