- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Fjerde Hefte /
188

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

lodret paa Kysten og altsaa lodret paa den nærmeste Trapvæg.
Hertil maa dog bemærkes, at man naturligvis lettere bliver
opmærksom paa de Gange, der ere lodrette paa Kysten, end paa
dem, der ere mere eller mindre parallele med samme, hvilket
ogsaa fremgaar deraf, at, naar man gaar op ad et Elvleje,
deier lodret paa Kysten, saa træffer man næsten altid paa Gange
lodrette paa Elvlejet, men som man ikke saae noget til nede ved
Kysten. Hvor man derfor har de kulførende Dannelser blottede
over større Strækninger, hvorved man kan se de denuderede
Gange i Fugleperspektiv, som f. Ex. paa Diskos Sydøst-Hjørne,
der finder man ogsaa, at de stryge i alle Retninger. Hvad der
endvidere bidrager til at vanskeliggjøre Bestemmelsen, er, at
Gangene, navnlig de mindre mægtige, kun paa kortere
Strækninger beholde samme Retning, idet de meget ofte slaa en Bue
eller pludselig bøje af og gaa i en anden Retning. Jo
mægtigere en Gang er, desto længere og urokkeligere beholder den
naturligvis sin engang antagne Retning. Fra de lodrette Gange
er der alle mulige Overgange til de horizontale, der ofte paa
lange Strækninger have skudt sig ind mellem Sand- og
Skiferlagene og derfor tage sig ud. som Lag. Et virkeligt
Basaltlag, det vil sige et Lag, der er yngre end Underlaget og
ældre end det overliggende, har jeg aldrig seet i de kulførende
Dannelser. Mægtigheden af Gangene kan undertiden være meget
betydelig, indtil flere hundrede Fod, saaledes f. Ex. den Gang,
der danner Fjeldet Kitingusait, NY. for Sarkak i Yajgat, eller
den, der danner Atanikerdluk-Halvøen. Fra saa mægtige Gange
er der alle mulige Overgange til de kun faa Linier tykke
Spalte-udfyldninger, hvoraf man kan medtage Prøver i Haandstykker
tilligemed den omgivende Bjergart. Ifølge de anstillede
Iagttagelser have de hyppigst forekommende Gange en Mægtighed
af 2 til 20 Fod. Hvor Siderne af Gangene ere blottede, seer
man, at Basalten har, saa at sige, maattet hakke sig igjennem,
idet Siderne ikke ere plane, men brudte. Dette er en Følge
af, at Sandlagene ere løse og uelastiske og derfor ikke ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/4/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free