Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Skurestriber paa Klipperne derfor angaar, da kan jeg kun
tiltræde deres Opfattelse, der mene, at, naar en isskuret
Klippeflade har Striber i forskjellig Retning, da viser dette ganske
vist, at den Kraft, der dannede de sidste Furer, ikke kunde
udslette de første ; men det viser heller ikke et eneste Gran mere
og navnlig intet om, hvorfor den ikke kunde det. Spørgsmaalet
bliver da: Kan en Bræs Bevægelse virkelig ikke rive og slibe saa
meget bort af en Klippeflade, som der behøves for at udviske
en som oftest kun faa Linier dyb Fure? Jeg kan ikke tro, at
Nogen, der har staaet ved Siden af en Bræ i fuld Virksomhed
og seet de mægtige, spejlblanke Fjeldvægge, der paa sine Steder
begrændse den, og det uhyre Skuremateriale, der er indeklemt
mod Siderne, tør benægte Muligheden af, at den kan gjøre det.
De ville maaske paastaa, at der fordres en saa uhyre Tid dertil,
at det praktisk er uden Betydning, og indvende med Wliymper,
at de moutonnerede Klipper selv vise, at Isen ikke kan
bortskure og bortslibe noget betydeligt af Klipperne ; thi hele Væggen
er ikke plansleben, de oprindelige Brudflader findes jo overalt
mellem de slebne Partier1). For den, der selv har iagttaget
Isens Virkning, er denne Indvending af den berømte
Bjergbestiger dog formentlig uden Betydning; thi, naar man seer nøjere
efter, vil man finde, at Isens og dens Skuremateriales Virkning
ikke kan sammenlignes med den, et fint Slibepulver udøver.paa
en fuldstændig homogen Masse, eftersom Væggen da vilde blive
plan og spejlende overalt, men derimod med den Virkning, som
et grovt Slibepulver udøver paa en Masse, der er sammensat
af Korn af forskjellig Haardhed. Naar man saaledes til
mikroskopisk Brug sliber en Bjergart, der bestaar af Mineralier af
forskjellig Haardhed, f. Ex.: en Eklogit., paa en meget grov
Slibesten, saa vil man snart se enkelte spejlblanke Partier rage frem
over de andre, der ere ru. Dette Udseende vil Bjergarten
beholde, hvor meget der end slibes hort, og paa samme Maade
J) Se: Kjerulf "Istiden», S. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
