Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
gaar det med Bræernes Bortskuring af Klippevæggene. De
polere nemlig ikke Fjeldvæggene bort, og det er kun de haardere,
faste Partier, som til en Tid kunne modstaa Sliddet og Trykket,
der blive polerede, indtil de rives ud, hvorpaa andre træde til
og igjen modtage Politur, og saaledes videre. Derfor faar den
moutonnerede Klippevæg i det hele taget altid det samme
Udseende, enten den saa bestaar af den oprindelige Overflade, eller
Isen har revet og skuret Hundreder af Fod af Klippemassen
bort over den. Om altsaa en moutonneret Fjeldvæg er
oprindelig (det vil sige, ældre, end da Isen begyndte sit Arbejde)
eller ikke, kan ikke afgjøres af dens mer eller mindre slebne
Udseende, men maa afgjøres af andre Omstændigheder, f. Ex. af
Terrænforholdene ; den selv er kun et stumt Vidne om, at Isen
har mærket den. Om den end har aldrig saa mange krydsende
Striber, saa ligger deri intet Bevis for, at den ikke kunde være
bleven helt bortskuret og bortrevet af Isen, og noget Bevis for
eller imod Is-Denudationen afgiver den ikke. Beviset derfor
maa søges ad andre Veje1).
Gaar jeg end saaledes ud fra, at Isens denuderende
Virkning i mange Tilfælde maa sættes overordentlig højt, saa er det
dog langt fra, at jeg vil tilskrive den alene de Overfladeforhold,
Grønland nu har. Isens Virkninger ere, ligesom Vandets, i høj
Grad afhængige af Forholdene. Ligesom der er særdeles stor
Forskjel paa de Virkninger, Havet under forskjellige Forhold
udøver, saaledes er det ogsaa med Bræerne, og naar man seer
: Krydsende Isfurer tror jeg forøvrigt ikke, at man behøver at tilskrive
forskjellige Isbedækninger; der er næppe noget ivejen for at antage, at
den samme Isstrøm, uagtet den i Hovedsagen beholder sin Retning, kan,
enten paa Grund af sin egen denuderende Virkning eller paa Grund af
nye Tilløb, forandre Hetning paa enkelte Steder, saaledes som jo f. Ex.
Kloderne ogsaa kunne gjøre. Skulde krydsende Striber betegne
forskjellige Isbedækninger, maatte de ogsaa betegne forskjellige Niveauforhold
af de Steder, hvorover Ismasserne gik ; thi samme orographiske Forhold
ville altid betinge samme Retning af de bevægede Ismasser, og kun
disses denuderende Virkning eller Dislokationer kunne bevirke
Forandringer i de enkelte Isstrømmes Retning.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
