Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
mildere ; thi, som Helland har bemærket1), under de nuværende
Forhold vilde Isdækket næppe komme igjen, hvis det pludselig
forsvandt. En anden, om end maaske mindre væsentlig Grund
til, at Sne- og Ismasserne ere blevne mindre paa Yderlandet, er
Isens egen denuderende Virkning; thi i samme Forhold, som
den skar sig ned og udvidede og fordybede Kløfterne, gjorde
den Fjeldplateauerne mindre og Fjeldene lavere, og desto mindre
blev derfor ogsaa Snefaldet.
Ser man hen til Isfurerne i Vajgattet og Umanaks-Fjorden,
da pege disse utvivlsomt hen paa, at der i de nævnte Fjorde
har gaaet store Bræer; men at ville antage, at den Bræ, der
f. Ex. gik mellem Kilertinguak og Umanak-Øen, skulde have
havt en Mægtighed af 6000 Fod, fordi de løse Gnejsblokke paa
Kilertinguak naa op til en Højde af 3800 Fod, og Fjorden er
2200 Fod dyb, er utvivlsomt urigtigt, da det langt fra er afgjort,
at Fjordens Dybde var saa stor, da de løse Blokke afsattes paa
Kilertinguak. Faar f. Ex. Niagarafloden engang udjævnet sit
Leje mellem Erie- og Ontariosøen, og man da ved Queenstown
seer, at den har sat sine Mærker ved det øverste af den
derværende c. 300 Fod dybe Kløft, vilde man komme til et galt
Resultat, hvis man vilde sætte disse Mærker saaledes i
Forbindelse med det paa den Tid værende Flodleje, at man sluttede,
at der engang har løbet en Flod derigjennem, hvis Dybde havde
været lig Kløftens Højde. Paa samme Maade tror jeg ogsaa,
at man maa være forsigtig med at udlede de tidligere Bræers
Mægtighed af nuværende Niveau-Forskjelligheder mellem
Fjordenes Bund og de paa Fjeldenes Sider afsatte Ismærker. Ved
at lægge Fjordenes Dybde til Ismærkernes Højde paa
Fjeldene kommer man uden Tvivl til altfor store Mægtigheder, og,
vil man i Analogi hermed tyde Forholdet mellem den
Isbedæk-ning, der engang har dækket Yderlandet, og den nuværende
Indlandsis saaledes, at man lægger den Mægtighed, som man
’) «Oru de isf\ldtc Fjorde». S. 32. (Særtryk af Archiv l’. Math. og Naturv. I.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
