Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
antager, at Isen har havt paa Yderlandet, til Indlandsisens
nuværende Hojde, tror jeg, at dette ligeledes vil give altfor stor en
Mægtighed. I et foregaaende Afsnit om Bræerne og Bræ-Isen
har jeg udtalt mig mod at tillægge Indlandsisen en vis
almindelig Tykkelse, f. Ex. et Par tusinde Fod, idet jeg mener, at
Indlandet, ligesom Yderlandet, er et Fjeldland, hvor Snelaget
paa Fjeldtoppene i Almindelighed næppe er stort, medens det er
i de store, dalformede Sænkninger, at Bræ-Isen antager den
store Mægtighed, der tillader den at afgive Materialet til de
vældige Isfjelde. Har der imidlertid engang i Umanaks-Fjorden
flydt en Bræ, hvis Overflade laa saa højt, at den kunde skure
Toppen af det 3200 Fod høje Alangorsuak og kunde afsætte
løse Blokke til en Højde af 3800 Fod paa Kilertinguak,
ligegyldigt hvor stor dens Mægtighed iøvrigt har været, maatte den
komme fr’a et Indland, hvis Højde var stor nok til at give den Fald,
og efter mine foreløbige Undersøgelser af Indlandsisens
Niveauforhold tror jeg heller ikke, at der er noget ivejen for, at
saadanne Højder findes der, uden at man engang behøver at ty
til den Formindskelse af Indlandets Fjeldes Højde, som
Is-Denudationen utvivlsomt i Tidens Løb har iværksat1).
Gaa vi dernæst over til at undersøge, hvilken Indflydelse
Isbedækningen har havt paa Overfladeforholdene, da er man i
den her omhandlede Del af Grønland forholdsvis heldig stillet,
idet der her findes Bjergarter, Sand-, Skiferlagene og Trappen,
om hvis oprindelige Udbredelse, Mægtighed og Overfladeforhold
man dog i det mindste til en vis Grad kan gjøre sig en
Forestilling, hvad der jo er aldeles umuligt i et ensformigt
Gnejsterræn.
For tilfulde at danne sig et saadant Begreb om, hvorledes
1 Kl Forhold, der maaske kan staa i Forbindelse med Spørgsmaalet om
Indlandets og Yderlandets relative Hojde, ere de Iagttagelser, der vise,
at Kysterne tidligere have hævet sig og nu synes at synke; men,
hvorvidt Indlandet deltager i denne Bevægelse, har man jo desto værre ingen
Midler til at bestemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
