Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Overfladeforholdene maa antages at have været, før
ls-Denuda-tionen begyndte, maatte man imidlertid have et nogenlunde
fuldstændigt Kaart med tilhørende Profiler af Overfladeforholdene,
som de nu ere, tværs over Øerne, Halvøerne og de
mellemliggende Fjorde, og et saadant Maal har jeg ogsaa stadig havt
for Øje; men et Blik paa det medfølgende Kaart vil vise,
hvormeget der i denne Retning endnu staar tilbage1).
Foruden Kaartet ville de allerede omtalte Profiler og
Photographier dog imidlertid bidrage til at give et Begreb om
Overfladeforholdene. Af Profilerne skal jeg saaledes tillade mig at
henvise til Fig. 21 (Side 203), der viser et Tværsnit fra Øen
Umanak igjennem Nugsuaks-Halvøen til Asuk paa Disko.
Desto-værre er kun Umanaks-Fjorden oploddet; men jeg tror næppe,
at man tager synderlig fejl, naar man forudsætter, at Yajgattet
liar omtrent samme Dybde, dog er det sandsynligvis næppe
slet saa dybt.
Sammenholder man dette Profil med Kaartet, vil man se,
hvorledes Kysterne i Hovedsagen bestaa af de kulførende Dan-
Al’ særdeles Betydning vilde Oplodninger af Fjordene være; men
saadanne Lodninger saae jeg mig kun i ringe Grad istand til at udføre paa
Grund af Tiden og Forholdene. Vel havde jeg indrettet mig et særdeles
bekvemt og let anvendeligt Loddeapparat (se Bilag 4 til «Bræerne og
Bræ-Isen»), der lod sig anvende saavel i Konebaad som paa
Hundeslæde. Konebaaden er dog ikke heldig til saa store Dybdelodninger,
da det ustadige Vejr sjeldent er saaledes, at man i det skrøbelige
Fartøj tør give sig Tid til saa langvarige Undersøgelser, naar man sætter
over en bredere Fjord, eftersom Grønlænderne, belærte af Erfaringen, nødig
give deres Minde til slige Ophold, der ogsaa ofte kunne blive
skæbnesvangre. Dernæst er Isdækket om Vinteren paa Umanaks-Fjorden, naar
Lodningerne skulle ske med Hundeslæde, i Reglen fra 1—3 Fod tykt og
undertiden betydelig mere, og det tager fra et Kvarter til over en halv
Time for hvert Hul, der skal hugges («tukkes»), og Arbejdet dermed er
saa besværligt, at man ikke faar ret mange Lodninger udførte om Dagen.
Skulle Lodninger foretages om Sommeren, bør de udføres i en Slup,
der i paakommende Tilfælde kan taale nogen So. Under Islæget er
Hundeslæden fortrinlig, og jeg tvivler ikke om, at det med denne vil
være muligt at oplodde hele Umanaks- og Karrats-Fjorden indtil en Linie
Niakornat-Kinivik over Ubekjendt Eiland; kun vil det lage megen Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
