Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Kekertat (Øerne), af de Danske «Schades Øer« efter en Assistent
Schade, der lier i sin Tid skal have opholdt sig om
Foraaret for at indhandle Spæk, der saa senere hentedes med
Fartøj til Colonien. Denne Øgruppe bestaar af to større og to
mindre Øer mod Vest, og 3 à 4 Skjær mod Øst. De bestaa af
Basalttuf (Palagonit), ere låve og bevoxede med Græs, og, da en
stor Mængde Terner og Ederfugle ruge her om Foraaret,
samlede Grønlænderne, navnlig tidligere, en Del Æg her. Siden
den største af Øerne igjen i de senere Aar stadig er beboet om
Foraaret for Utokefangstens Skyld, ere Fuglene næsten fordrevne
derfra. Det højeste Punkt, Varden paa den største af Øerne,
naaer kun op til 130 Fod (40 M.) over Vandfladen. Mange
Hus.ru in er og Grave vidne om, at Øerne tidligere have været
beboede1!.
Fra Schades Øer rejste vi over til og langs med
Svartenhuks-Halvøens Kyst, hvor der ligeledes findes flere Husrester
og Grave mellem Maneetsokut og ïgpik, og naaede til Umivit.
Denne Bugt, ligesom den c. 1 Mil Nord derfor liggende Bugt
Kangiusak, er V2—’àU Mil bred, c. 1 Mil dyb og er i den inderste
Del saa lav, at selv en Konebaad kun kan naa derind ved
Højvande. Ogsaa paa Nordsiden af Umivit findes gamle Husrester
og Grave. Herfra begave vi os ind i den smalle, 9—10 Mil
dybe Uvkusigsat-Fjord, hvis Kyster i Almindelighed ere saa
stejle, at man paa enkelte Undtagelser nær, som f. Ex. den store
kjedelformede Dal Kororsuak paa 72° 5’ N. B., kun kan lande
paa de store, kegleformede Stenskred, der findes ved Foden af
]) Af Mængden af Husruiner kan man dog ikke her, ligesaa lidt som paa
andre Steder af Grønlands Kyster, slutte, at Befolkningen tidligere har
været større end nu; thi, førend Colonierne og Udstederne bleve anlagte,
rejste Grønlænderne mere omkring og sloge sig ned for Vinteren snart
her, snart der, eftersom Fangsten syntes dem lovende. l)e hyggede sig
som oftest et nyt Hus hver Gang, da det. baade var nemmere og
behageligere end at rydde et gammelt, der ofte var fyldt med Sne og
Vand mider det sammenstyrtede Tag. Paa denne Maade kunde en
Familie efterhaanden komme til at bygge mange Huse og til at efterlade
sig mange Husruiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
