Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9’
Kløfterne, især hvor der gaar en Bræ ned. Kjeldene i den ydre
Del bestaa af krystallinsk Lerglimmerskifer, der efterhaanden,
som man kommer længere Nord paa, gaar over i Glimmerskifer
og dernæst til Gnejs, der er den fremherskende Bjergart i den
inderste Hel af Fjorden. Paa Nordsiden af Kororsuak og
ligeoverfor paa Vestsiden af Fjorden blive Fjeldene dækkede af
horizontale Traplag. Henimod 20 mindre Bræer gaa fra
fløjfjeldene ned til eller ud i Fjorden. Begge Gange, da jeg passerede
den lille Bræ paa Østsiden (omtrent paa 72° 8’ N. B.), kalvede den
med korte Mellemnim. Henimod det Inderste af Fjorden blive
Kystfjeldene lavere, saa at der er en paafaldende Forskjel
mellem den ydre Del og dette forholdsvis låve og aabne Landskab,
der herfra strækker sig over til Laxefjorden. Den inderste Del
af Fjorden, fra Teltpladsen Uvkusigsat til Kingua, er tør ved
Lavvande med Indtagelse af etElvleje. Mærkelig er den Mængde
-tore (sfjelde, der staa paa Grund ud for Teltpladsen, og som
ved Vind (og Strøm?i ere førte fra Karrats-Fjorden op igjennem
den smalle Uvkusigsat-Fjord. Alle Vinde (dog rimeligvis med
Indtagelse af Nordøst) synes ogsaa at blæse ind ad denne Fjord;
thi selv den i Nord-Grønland om Sommeren ved sin kolde Taage
saa charakteristiske Nordenvind blæste en Dag saa stærkt ind
ad Fjorden , at vi med Konebaaden ikke kunde lænse væk for
den, men maatte søge Land. Ogsaa paa Udrejsen forsinkede
denne Vind os meget.
Fra Teltpladsen Uvkusigsat, saaledes kaldet paa Grund af,
at der her findes Vægsten, gjorde jeg to Ture for at lære Egnen
;it kjende. En over imod Fjorden Lmiarfik, som jeg rigtignok
ikke den Gang anede var til (jeg troede, at jeg gik henimod
Kkaluit), og en anden henimod Laxefjorden. Flere store Søer
findes paa den forholdsvis låve og (lade Landstrækning henimod
den sidstnævnte Fjord, saa at Vandfladen i den største al dem
kun ligger c. 540 Fod (170 M.) o. II. I en af disse Søer gaar en
Vrm af Indlandsisen ned, hvorfor man om Sommeren seer smaa
l>ljelde sejle i den, hvoraf den ogsaa har sit Navn, llulialik tasek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
