Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
takkerne og der slaa spraglede Sælhundeunger, der krøbe op
paa Klipperne, hvorfor denne IN un at ak endnu hedder «den
spraglede Sælhundeunge» (kassigiap ernivia). Strax efterat
Fjorden om Foraaret efter Isbruddet har’«skudt ud», kan man
endnu med Konebaad gaa’til Nuk; men vistnok yderst sjeldent
ere Forholdene saa gunstige, at en Kajak kan komme til den
ovennævnte Nunatak.
Den første Dag, da jeg besøgte Bræen, kalvede de to
nordligste Arme kun en enkelt Gang. Vi flk nu imidlertid Regn
og Tøvejr i et Par Dage, og da jeg den sidste Dag i varmt
Sommervejr besøgte Bræen, kalvede begge Arme hyppigt og
stærkt. Efterat jeg var bleven færdig med Maalingerne, erklærede
Johan Willumsen, at Tasersuak oven paa den megen Regn
og Sne rimeligvis var i en saadan Tilstand, at vi umuligt
kunde arbejde os over den; han vidste derfor ikke andet Raad,
end at forsøge paa at kjøre ad Fjordisen, uagtet ogsaa denne
naturligvis havde lidt meget i de senere Dage. Vi ventede da
til henad Aften, for at det muligt skulde blive lidt kjøligt, og,
takket være min Kusks Dygtighed, lykkedes det os ogsaa at
naa Itivdliarsuk, uagtet vi maatte passere .utallige Revner og
aabne Steder.
Strax efterat vi vare komne dertil, øsregnede det en hel Dag,
og næste Dag var der fuldstændig aabent Vande. Medens der
altsaa var «Sommer» i Vajgat, var det ganske ejendommeligt
den Ilte Maj at komme ned paa Umanaks-Fjorden, hvor Isen
endnu var sikker. Imidlertid var Sneen forsvunden paa den
Side af Fjeldene, der vendte mod Syd, ligesom den ogsaa var
borte fra Isen, der var saa spejlblank, at Slæderne svejende foer
efter Hundene, som pludselig syntes at glemme de store
Anstrængelse!’, den dybe Tøsne paa Fjeldene havde voldt dem, og
i fuldt Løb ilede de ad Ikerasak.
Jeg havde haabet endnu engang at kunne naa ind til Store
Karajaks-Bræ paa Islæget; men ved Ikerasak traf jeg
Grønlænderne fra Karajak-Huset, der nu stode i Telt ved Akuliaruser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
