Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
snak, da Fjorden var saa opskaaren af Strømmen og saa fuld
af Revner paa Grund af Bræens hyppige Kalvninger, at den ikke
mere var til at befare.
Da den nordlige Del af Umanaks-Fjorden ligesom ogsaa
Karrats-Fjorden hore til de Steder, hvor Isen sidst gaar bort,
afrejste jeg den 17de Maj direkte til Igdlorsuit og derfra med
friske Slæder til Øen Karrat for at trænge ind i
Kangerdluks-Isfjord. Denne var imidlertid nu saa opskaaren og fuld af
Revner, ligesom der ogsaa paa de fleste Steder var saameget
Nand over Isen, at det gik op over Slæderne. Halvt vadende
og halvt sejlende paa Slæderne naaede vi kun et kort Stykke
indenfor Mundingen, hvor vi opsloge Telt, og hvor jeg fik
Lejlighed til at bestemme saa nogenlunde denne Fjords Beliggenhed
og Form. Da vi kom tilbage til Karrat, erfarede jeg af de
derværende Grønlændere, at der nu var aabent Vand ved
Uperniviks-Næsset, saa at der ikke var Tale om at komme tilbage Vest om
Uperniviks 0. Skulde jeg naa Umanak, maatte det være østenom,
og en af Grønlænderne erklærede sig ogsaa villig til at vise Vej;
men, da vi naaede Sundet Pa, var der, saavidt vi kunde se for
Taage, aabent Vande overalt, og der var altsaa ikke andet at
-jøre end at gaa til Igdlorsuik, hvor Grønlændere, der fangede
fra Iskanten, fortalte, at hele Fjorden var aaben til Kaersut. Da
Isen endnu laa fast i Karrats-Fjorden, gjorde jeg en Tur rundt
om øen Kekertarsuak, hvorved jeg fik Lejlighed til at bestemme
denne Øs og dens Omgivelsers Beliggenhed, ligesom jeg ogsaa
besøgte Ubekjendt Eilands nordligste Punkt, Ingia, og endvidere
Nakerdluk. Da Slædeturene ophørte paa Grund af, at Isen var
raadden og opskaaren, maatte jeg indskrænke mine Undersøgelser
til l dstedets nærmeste Omegn , hvis Højder jeg besteg. Dog
blev Udbyttet ikke stort paa Grund af det dybe Lag Tøsne, der
skjulte Kløfterne og besværliggjorte Fjeldvandringerne i høj Grad.
Først den 21de Juni aabnede Isen sig saameget ud for
Igdlorsuit, at vi i Konebaad kunde slippe igjennem en Rende
over til l perniviks-Næsset. Iler tilbragte jeg de næste tre Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
