- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Femte Hefte /
30

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Kysten undersøgt mellem Ingnerit og Amitsuarsuk. Den sidste
Fjords Beliggenhed flk jeg dog saa nogenlunde bestemt. Den
27de Juli kom vi til Prøven, og to Dage efter afrejste vi til
Ekaluarsuit i Laxefjorden, hvorfra jeg gjorde en Tur henimod
Uvkusigsat, for at faae et Overblik over Terrænet mellem disse
to Fjorde, og endskjønt jeg nok tror, at Kaartet over denne
Egn er rigtigt i sine Hovedtræk, lykkedes det mig dog ikke at
faae det Overblik, jeg havde ønsket, paa Grund af det couperede
Terræn.

Flere af mine Folk vare nu saa medtagne af Forkjølelse
(Hoste og Sting), at Rejsen kun gik langsomt tilbage til Prøven.
Da en af dem her blev farlig syg, og « Nordlyset» laa sejlfærdigt,
hvormed Pastor Rasmussen skulde afgaa til Godhavn, efterkom
jeg med Glæde hans Opfordring til at følge med, da han i
saa Fald for min Skyld vilde lade sig landsætte ved Nugsuak.
Kaptajn Mob erg gik beredvillig ind paa Forslaget, og jeg undgik
derved med mine syge Folk at forsøge at komme tilbage til
Igdlorsuit ad den lange, ubeboede Kyststrækning udenom
Svartenhuk og Kinivik. Vi forlode Prøven den 5te August, og, da
det den 7de om Aftenen, omtrent udfor Nugsuak, blev stille,
gik vi fra Borde i en Afstand af 3 eller 4 Mil fra Kysten og
vare saa heldige efter 6 Timers anstrængende Roning at naa
Udstedet, kort førend en stiv Kuling af Norden begyndte at blæse
op. Foruden den ene af mine Folk, der stadig blev daarligere,
blev en til ogsaa temmelig syg, og de andre, der paa en enkelt
Undtagelse nær alle vare mere eller mindre angrebne, begyndte at
tale om, at de ikke kunde gaa videre, førend de alle bleve raske.
Heldigvis blev det den næste Dag fuldstændig blikstille, og det
lykkedes mig derfor at overtale de mindre angrebne til, at gaa
videre. Til de syge blev der redet et Leje i Baaden, og vi andre
skiftedes til at ro. Den næste Dag kom vi til Niakornat. Her
maatte jeg lade Konebaaden blive, da det var umuligt at faae den
roet over til Ubekjendt Eiland, men Kjøbmand Gortzen var saa
venlig at laane mig sin Slup og at skaffe mig en rask Besætning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:17:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/5/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free