Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
være djærv, uden Gjennemgang^. Hink antager, som bekjendt,
at denne Graphit er opstaaet ved Basaltens Indvirkning paa et
Kullag. Hvorledes den er dannet, tor jeg ikke fremsætte nogen
Mening om, men paa mig har den gjort Indtrykket af at være
afsat som en Skifer, en Opfattelse, der bestyrkes ved, at jeg af
en Grønlænder lik et Stykke uren Graphit, der indeholdt
Aftryk af en Séquoia, og endvidere derved, at Graphiten ved
Nia-kornat indeholder de samme Kalkconcretioner som Lerskiferen.
15. Slibestensfjeldet. Strax Vest for den store Bræ ved
Kaersut ere de kulførende Dannelser blottede til en betydelig
Højde, saaledes i og over Slibestensfjeldet, hvor de dels stejlt,
dels mere eller mindre skraat naa op til c. 2300 Fod (720 M.l, og
Vest derfor, ved Ekorgfat, forfulgte jeg dem op til en Højde af
2650 Fod (844 M.). De af Nordenskiöld anførte Lokaliteter,
Angiarsuit og Avkrusak, høre begge til Slibestensfjeldet. Lagene
ligge omtrent horizontalt eller slaa en svag convex Bue. De bestaa
af afvexlende Sandsten og Skifer med flere Kullag, hvoraf et
har en Mægtighed af over 3 Fod (1 M.). En stærkt
olivin-holdig Basalt, fuldkomment lignende den (maaske er det ogsaa
den samme), der ligger under Graphiten ved Kaersut, bryder
som en 32 Fod (10 M.) bred Gang op gjennem Sandstenen og
Skiferen, hvilken sidste derved er bleven forandret til Kiselskifer,
et Produkt, som Eskimoerne i sin Tid anvendte meget til For-
«
færdigeisen af deres Stenredskaber. Ved Slibestensfjeldet havde
jeg selv kun ringe Lejlighed til at samle Forsteninger, men i
Løbet af de to Aar, jeg opholdt mig ved Umanak, fik jeg nogle
saadanne af Kaersuts Grønlændere, der her bryde en Del Kul.
16. Ijarartorsoak. Dette Sted kaldte Giesecke
Tupausar-suit1.), uvist om det var paa Grund af en Misforstaaelse, eller
fordi Stedet den Gang kaldtes saaledes. At han dermed har
ment det Sted, der saavel af Niakornats som af Kaersuts
Grønlændere kaldes Ljarartorsiiak, er utvivlsomt, dertil ere de to
’) I. c. S. 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
