Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
store Basalttiifblokke altfor charakteristiske. Dette Sted er
interessant derved, at Gi ese eke lier paaviste, at de kulførende
Dannelser indeholdt Saltvandsforsteninger: «Hier ist die erste und
einzige Stelle, wo ich Versteinerimgen der Venus islandica und
Mya truncata1), und zwar im eben beschriebenen röthlichen
Sandsteine fand.» — I hans Samling er der to Stykker af denne
breccieagtige Sandsten med Forsteninger, men, uagtet al anvendt
Umage, var det ikke muligt at finde saadanne paa Stedet.
Derimod fandt jeg, at Skiferen indeholdt runde Kalkconcretioner,
hvori der forekom Saltvandsforsteninger, men rigtignok
meget sparsomt. Det var egentlig først i Skiferen ved Niakornat,
at jeg blev opmærksom paa disse «Kugler» (som jeg forøvrigt
allerede i 1871 havde fundet i Sandstenen ved Alianaitsunguak i
Vajgat) ; dernæst fandt jeg dem, som nævnt, i Graphiten ved
Niakornat, og senere gjorde Grønlænderne mig opmærksom paa
dem langs Kysten derfra og til Saviarkat, hvor de, ligesom ogsaa
ved Kook angnertunek, findes i stor Mængde løse i Elvlejerne.2)
Hovedmassen af de kulførende Dannelser bestaar her af
Sandsten med kun enkelte Skifer- og Kullag. I et Elvleje laa
saaledes et Lag Skifer med «Kul», der næsten udelukkende bestod
af Naaletræblade, i en Højde af 555 Fod (174 M.).
17. Ekorgfat. Gieseckes Ivnarsunguak. Ligesom ved
Kaersut springer lier et Næs af Gnejs frem, der har en Højde
af henimod 630 Fod (200 M.); men Sand- og Skiferlagene »hæve
sig ligefra Vandfladen op til en Højde af 2650 Fod (844 M.),
J) Bestemmelsen hidrører, som sagt, fra Giesecke. De ubetydelige
Sten-kjærner, der findes i hans Samling, kunne ikke bestemmes, men de
hidrøre sikkert fra den kulførende Kridtformation. (Steenstrup.) 1 saa
Fald kan den nævnte Bestemmelse ikke være rigtig. (Heer.)
2) 1 Rinks Samling fra Niakornats Omegn findes forøvrigt disse «Kugler»,
men under en anden Betegnelse. (Grønland, 11, S. 212, Nr. 33—34.)
I samme Samling, mærket O. Nr. 58, lindes en ejendommelig, graa,
skal-formet Kalksten, der under Mikroskopet viser sig at indeholde
Forsteninger (Foraminiferer?) ; hvorfra denne stammer, vides ikke, men, da
ogsaa Kalkconcretionerne indeholde Foraminiferer, er der Sandsynlighed
for, at denne Kalksten, ligesom Concretionerne, hidrører fra Skiferen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
