Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
i 1863, da man anstillede lignende Forsøg med to
almindelige Jerndampere «Carolina» og «Baron Hambro» , at naa den
østgrønlandske Kyst og landsætte Taylers Expédition, der havde
den danske Regerings Concession til at handle med
Øst-lændingerne. Til Slutning skal kun erindres, at «Ingolf», der
i 1879 bestemte enkelte Punkter af Landet mellem 69° og
66° N. Br., havde et 6 Mil bredt, fuldstændig tæt Isbælte mellem
sig og Landet, da den var Kysten nærmest.
Vende vi os til den Nord for den 70de Br ede par allel
liggende Del af den østgrønlandske Kyst, finde vi
Forholdene her af følgende Natur. Allerede Henry Hudson
havde 1607 paa sin første Rejse Landet i Sigte mellem 70° og
73°, og hans «Cape Hold with Hope» maa utvivlsomt søges her.
Senere gjæstede hollandske Hvalfangere Landet eller kom det
idetmindste forholdsvis nær, som man kan see alt af Ger rit
van Keulens ældre Kaart, hvor man træffer «’t land van
Broer Ru y s opgedaen Anno 1655» (under 7372° N. Br.), «’t
bay van Gale Hamkes opgedaen Anno 1654» (7472° N. Br.).
«’t land van Edam opgedaen 1655» (77° N. Br.) og endelig det
omtalte «land van Lambert opgedaen 1670» (7872° N. Br.). I
forrige Aarhundrede (1761) vides en dansk Hvalfanger, den
senere Raadmand i Boldixum paa Østerland-Føhr, Volquart
Bohn, med et tydsk eller hollandsk Skib at være trængt ind i
en af Grønlands dybe Fjorde omtrent paa disse Højder (rimeligvis
den nu efter Scoresby benævnte; thi Bohn antyder Breden
70° 40’, hvad der falder nærmest sammen med denne Fjords,
hvis Munding ligger under 70° 20’ til 70° 25’), og at have Landet
i Sigte i dette Nabolag var ikke nogen ualmindelig Begivenhed
for de talrige Hvalfangere, der gjæstede Nordhavet; de havde
imidlertid ikke nogen Interesse af at trænge frem til Kysten.
Scoresby den Yngre er den første, om hvem vi vide med
.Bestemthed, at han her har berørt Landjorden. I Begyndelsen
af Juli 1822 trængte han, tillige med flere andre engelske
Hvalfangere, igjennem Isen ind til Kysten, som lian alt i Juni havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>