Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
havt i Sigte, og i Dagene mellem 24de Juli og Ilte August
landede han paa 4 forskjellige Punkter mellem 70° 12’ og 72° 10’,
hvorved det lykkedes ham, som alt berørt, saa nogenlunde
at kaartlægge denne Strækning og give et Rids af den saavel
Y som S. derfor beliggende Kyst mellem 69l/2° og 74° N. Br.
Ligesom Scoresby med «Baffin », fandt Sabine og C1 av e r i n g,
der det følgende Aar ombord i «Griper» gjæstede Landet noget
nordligere (73°—75°N. Br.), med det Maal for Øje at anstille
magnetiske Observationer, ingen større Vanskelighed ved at
trænge gjennem det Kysten omgivende, udstrakte Isbælte, og
indenfor dette traf de et forholdsvis rent Landvand, der tillod
dem at bevæge sig med forholdsvis Frihed. «Griper» laa i
længere Tid tilankers under Sabine-Øen (74V2° N. Br.) og
opholdt sig i det hele over 5 Uger under Kysten, fra hvilken den
paa een Dag — omtrent under 72° N. Br. — slåp lige tilsøs.
I Trediverne vides idetmindste den tydske Hvalfanger-Capitain
Haake at have naaet Land under denne Kyst (i Juli 1831
under 74° N. Br.), og i 1869 blev den Basis for Capt. Kolde weys
Forsøg paa Fremtrængen til høj nordlig Brede med Damperen
■ Germania», et Forsøg, der ikke kronedes med forønsket Held,
men som vi kunne takke for den overvejende Del af vort
Kjendskab til Landet mellem 75° og 77° Br. og for Opdagelsen af
den lange, dybe Frantz Josephs Fjord. Den skotske Hvalfanger
Capitain David Gray, der alt i 1868 (Slutningen af Juli) havde
været inde i Scotts Inlet (73° 30’N. Br.), har senere i Aarene
1874—76 med sin Damper «Eclipse» gjentagne Gange besøgt
Farvandene umiddelbart under denne Del af Kysten, og, ihvorvel
han ikke har landet, mener han dog (og han er en Autoritet,
hvis Ord ikke kunne drages i Tvivl), at, havde han havt dette
til Hensigt, vilde det næppe have frembudt større Vanskeligheder.
Vt Expeditioner, udrustede med det Maal at naa Grønlands Kyst
paa disse Breder, \ides to at være mislykkede, nemlig
Kolde-weys Forsøg i 1868 med Jagten «Grønland» (1ste tydske
Nordpols Expédition), der ikke formaaede at trænge gjennem Isen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
