Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Det maa af de ovenanførte Data fremgaa, hvilken
mægtig Indflydelse Atlanterhavets varme Vand udøver
paa Pola r strømmen, efter at den en naaet til og passeret
Kap Farvel.
Naar Isen er passeret dette Forbjerg, føres den,
som alt nævnt, af Strømmen nordefter langs Grønlands Vestkyst
med en Tendents til at sprede sig vester ud. Den sidste
Omstændighed maa skyldes de Vest for Kap Farvel fremherskende
Vinde mellem NV. og NO.x), et Forhold, der forandres nordligere
paa Kysten, hvor sydlige og nordlige Vinde maa holde hinanden
i Ligevægt. Isen kan i Sommermaanederne og efter vedholdende
nordlige Storme træffes indtil 100 Kvartmil af Land udfor
•lu liane haab, ja selv mere, og dens Udstrækning er derfor her
ligesaa lidt som ved Kap Farvel noget Maal for Strømmens
Brede, der neppe er mere end 20—30 Kvartmil. Den
nord-gaaende Strøms Hastighed kan udfor Juliane haab
gjennemsnitlig sættes til 1 Kvartmil i Timen, men kan med sydlige Storme
voxe til 3—4 Kvartmil. Selv nordlige Storme stoppe ikke
Strømmen, ialtfald ikke i dens lidt dybere Lag; thi det er en bekjendt
Sag, at de mere dybtstikkende Isfjelde gaa lige mod Vinden,
selv om Overflade-Isen driver Syd paa, og naar Havet er isfrit,
har man altid med nordlig Vind en kort og toppet Sø som
Ffdge af Strømmens Løb mod Vinden, medens sydlig Vind giver
en lang Dønning, der minder om Atlanterhavets.
Isens Drift fortsættes Nord paa indtil omtrent 63° N. Br.,
hvor den forsvinder; kun sjeldent sees den saa nordligt som
65° N. Br. Men den Mængde, hvormed den optræder, er meget
forskjellig fra det ene Aar til det andet. Som et godt Exempel
herpaa kan henvises til Capt. llolm’s Afhandling om Storisens
Udbredelse i Danmarksstrædet-), og af Tabellen S. 69 kan sees,
at «Fylla», som i Midten af Juni 1886 traf Isen udfor Godthaab,
’) Meddelelser om Grønland IX, S. 2S5. Wi 11 au me-J an tzen:
Meteorologiske Observationer i Nanortalik og Angmagsalik.
s) Meddelelser om Grønland VI, S. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
