Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor den blokeredes af den i flere Uger, der ikke saae Spor af
den omirent paa samme Tid i 1889. Mere end 100 til 120
Kvartmil af Land vil Isen vist neppe træffes, og den forener sig
sikkert aldrig med Ves tis en eller Labradorstrømmens
Is; naar helt undtagelsesvis L) a vis-Strædet om Foraaret har
været spærret, er der neppe Tvivl om, at det har været
Vestisen, der er sat øster ud.
Skibe, der beseile de nordlige Colonier, skulle ifølge Capt.
Graah’s Anvisning efter at have passeret Kap Farvel’s
Meridian paa omtrent 50° 30’ N. lir. holde 100—120 Kvartmil vester
ud og derefter styre nordligere, dog saaledes, at man ikke
krydser den 60° Bredecirkel østligere end 55°—56° V. Lgd. ;
først naar man paa denne Længde har naaet 63° N. Br. uden
at træffe Isen, kan der styres nordostlig Kurs. Det er ogsaa en
bekjendt Sag, at Hvalfangere efter paa 63 —°64° N. Br. at have
sluppet Isen tinde Farvandet isfrit langs Land til helt Nord for
Disco.
Isens Forsvinden paa omtrent 63° N. Br. forklares
hyppigst paa den Maade, at Polarstrømmen her eller lidt
sydligere dreier Vest eller NV. ud; herimod taler, at man saa godt
som aldrig træffer den vestenfor 55° V. Lgd. Isen, der passerer
Kap Farvel og følger Vestkysten nordefter, bestaaer som alt
nævnt af store Flager og mange Isfjelde. Flagerne, der ofte
ere af betydelige Dimensioner og af en Tykkelse fra 12—20
Fod, ja hyppigt meget mere, ere under deres Drift stadig
Gjenstand for en mekanisk Tilintetgjørelse, særligt foraarsaget af de
voldsomme SV.-Storme, der rase paa Grønlands Vestkyst. De
Luv-Flager tørne mod de Læ-, de Flager, der have en ujævn
Overflade, bvde bedre Pris for Vinden, der med Voldsomhed
fører dem mod dem med en jævn Overflade; Strømmen giver
ofte Flagerne en roterende Bevægelse, under hvilken de tørne
mod deres Naboer, og endelig angribes Flagerne ude fra af
Søen, der sætter dem i voldsom Bevægelse mod hinanden.
Under alt dette brydes Flagerne i Stykker, og for hver Kvartmil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
