- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
56

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

optager den dog et stort Fladerum, og den betydelige Vandmasse,
som hver 6 Timer skal ud eller ind i Bassinet, frembringer da
en voldsom Strøm i Fjordens Munding, der ved en stor 0
Simiutak (o: hvad der ligner en Prop) er delt i to forholdsvis
snevre Løb. Om jeg end ikke har seet Strømmen her saa
voldsom som i N. Strømfjords Munding1), naaer den til
Gjengjæld langt højere op i Fjorden. Endnu 8 Mile fra Mundingen
er den meget generende, og ved Kakatorsuak, 6V2 Mil fra
Mundingen og flere andre Steder, dannes farlige Malstrømme,
der fordre den største Agtpaagivenhed fra Konebaadsførerens
Side, for at der ikke skal afstedkommes Ulykker.

Ubehagelighederne forøges derved, at Kysten paa de fleste
Steder i Fjordens ydre Del er utilgængelig, saa at man kun
forholdsvis faa Steder kan lægge til Land. Det hændte os
saaledes paa vor Rejse ud af Fjorden, at Strømmen skiftede, og
Floden begyndte at sætte ind, da vi vare paa et Sted, hvor man
ikke kunde komme i Land. Der var ikke Tale om at stævne
Strømmen, og vi bleve uden Barmhjærtighed revne med denne
ind i Fjorden; men under et stejlt Fjeld vare vi dog saa heldige
at naa en lille Odde, næppe stor nok til at rejse vort Telt og
hale Baaden paa Land. Opholdet her vilde ikke have været
behageligt, hvis- det skulde have faret i længere Tid ; thi
mægtige Klippeblokke, hvis friske, kantede Yderflader vidnede om,
at det ikke var længe siden, de vare løsrevne og nedstyrtede
fra den stejle Fjeldvæg tæt bagved, laa spredte til alle Sider
omkring os. Vor Søvn forstyrredes dog ikke i mindste Maade.
Fjeldet viste sig gjæstfrit imod de Rejsende, som havde viist
det Tillid, og holdt sine truende Klippeblokke tilbage til en
anden Lejlighed, naar de forhaabentlig ikke ville afstedkomme
nogen Ulykke.

Medens den ydre Del af Fjorden er indesluttet af høje,

’) .Meddelelser om Grønland II, S. 135.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free